skip to Main Content

Dette bør du vide, inden du anlægger en vinmark

Det er vigtigt at komme godt fra start. En vinmark er en langtidsinvestering. Nogle ting er svære at ændre på, når vinmarken først er etableret, mens andre ting kan ændres hen ad vejen.

Det er derfor vigtigt at bruge tid på at at sætte sig ind i de forskellige forhold omkring etablering af en vinmark. Nedenfor findes en række råd, som kan bruges som inspiration. Derudover kan konkrete spørgsmål ofte afklares gennem Vinavlerforum.

Herudover kan det anbefales at kontakte andre vinavlere i området for at høre om deres erfaringer. Kontaktoplysninger på Erfa- og Lokalgrupper kan ses på oversigten over Erfa- og Lokalgrupper. Det er også muligt at fremsøge andre vinavlere i Medlemslisten.

Der er også mulighed for at købe professionel bistand hos en række erhvervsavlere.

Vær opmærksom på at gode råd og anvisninger ikke er den endegyldige sandhed. Der er mange faktorer, som har indflydelse på vinmarken og planternes egenskaber. Noget kan fungere godt et sted, men mindre godt i andre sammenhænge. Brug de gode råd og anvisninger som inspiration og drag dine egne erfaringer.

Inden du starter arbejdet i vinmarken

I god tid inden du starter det konkrete arbejde i vinmarken, er der en række ting, som du bør overveje og afklare. Det gælder ikke mindst spørgsmålet om din arbejdsindsats, hvor vinmarken skal placeres samt bestilling af planter og stolper.

Når du har etableret en vinmark får du også brug for et vineri. Selvom der typisk går tre år inden du kan høste de første druer, kan det alligevel være en god idé at overveje, hvor og hvordan du vil vinificere din vin. Et alternativ til at etablere dit eget vineri, er at lade en erhvervsavler stå for vinificeringen.

Arbejdsindsats

Arbejdet i vinmarken kan være omfattende og tidskrævende. Det kan nemt tage 2-3 timer ugentligt at passe 200 planter. Samtidigt skal man være opmærksom på, at man sjældent kan springe en uge over. I september og frem til høsten skal man kontrollere marken næsten dagligt. Selve høsten er som regel en festdag (eller flere), men den første tid efter høsten kræver en daglig indsats og kontrol.

Det kan anbefales at være to eller flere vinmarken. Dels er det sjovere at være flere om det, dels er man ikke helt så afhængig af altid at skulle være tilstede.

Udover at arbejdsindsatsen svinger meget hen over sæsonen og afhænger af vejrforholdene, afhænger arbejdsindsatsten også af i hvor høj grad du ønsker at anvende motoriseret udstyr.

Tag en snak med nogle vinavlere i dit nærområde for at høre hvor meget tid de lægger i arbejdet og hvordan de organiserer arbejdet.

Økonomi

Udgifterne til etablering af en vinmark dækker over mange ting, bl.a.

  • Jordbehandling, herunder f.eks. jordanalyser, leje af maskiner og indkøb af organisk gødning,
  • Espalier, herunder stolper, tråd, trådstrammere og jordsankre, leje af pælebord og stolpehammer.
  • Planter, planterør, plantepinde og plantejord

I artiklen i Vinpressen nr. 4, årgang 2014: Omkostninger og overvejelser ved at etablere en vingård af Torben Bo Toldam-Andersen og Lars Hagerman findes regneeksempler på udgifter til etablering af en vinmark.

Efterfølgende kommer der udgifter til udstyr i forbindelse med pasning af planterne, høsten og vineriet.

Kommerciel vingård

Hvis du overvejer at etablere en kommerciel vingård, er der en række love og regler, som du bør være opmærksom på, herunder krav til valget af druesorter. Husk at få plantepas på dine vinplanter. Læs mere på siden Lovgrundlag. Artiklen Fra hobbyvinavler til erhvervsvinavler i Vinpressen nr. 3, årgang 2020 er også nyttig læsning.

Vinmarkens geografiske lokalitet

Hvis man har mulighed for at vælge den geografiske placering af vinmarken, vil det generelt være fordelagtigt at søge ud mod kysterne eller øerne. Jordbundsforhold, risiko for frost, nedbør og solskinstimer er faktorer, som kan tages med i overvejelserne. Et mere detaljeret grundlag for valg af den geografiske placering kan ses i de årlige klimarapporter, som sædvanligvis bringes i Vinpressen i årets første nr., se f.eks. artiklen i nr. 1, årgang 2020.

Vinmarkens placering

Alle har vist hørt at en vinmark helst skal placeres på en sydvendt skråning. Det er både af hensyn til at undgå frostlommer og udnytte solen optimalt.

Vinmarken skal placeres, så frost i stille vejr kan løbe væk til et lavere område. En beliggenhed 8 til 10 m over de omgivende marker i en omkreds af 500 m holder maj-frosten væk (Vinpressen februar 1994, Kurt Skaarup Jepsen).

Det kan være hensigtsmæssigt at plante læbælter på siderne af vinmarken, så vinden ikke får for godt tag i espalieret og løvvæggen. Men ikke for enderne af rækkerne! Her må vinden gerne skabe lidt luft mellem rækkerne. For megen læ skaber grobund for svampesygdomme.

Yderligere bør man sikre at der er nem adgang til marken – også med mindre maskiner. Husk også at der skal være god plads for enden af hver række, så eventuelle maskiner nemt kan køre fra den ene række til den anden.

Valg af sorter

Når man skal anlægge sin første vinmark, kan det være en god idé at vælge flere forskellige sorter. På den måde har man mulighed for at finde ud af hvilke sorter der egner sig til marken. Det drejer sig bl.a. om sorternes sundhed. I Danmark har vi meget begrænsede midler til at bekæmpe svampesygdomme i vinmarken, så de nyere sorter med god resistens kan være et godt valg.

Smittetrykket kan være lavt i en nyanlagt vinmark, for så potentielt pludselig at slå igennem i et år med vejrforhold, der begunstiger svampesygdommenes spredning. Derfor kan man få et misvisende indtryk af, hvad det på sigt kan lade sig gøre at dyrke.

Der findes en række sorter, som dyrket gennem en række år i Danmark, og som der findes gode data på. De indsamlede data kan ses i Høstrapporterne. En beskrivelse af de enkelte sorter kan ses under Druesorter.

Valg af sorte afhænger meget af hvilke vine, man ønsker at fremstille.

Det er svært at anbefale sorter til dyrkning i Danmark. Sortsvalget afhænger af mange ting, som kan være yderst individuelle. Desuden kommer der hele tiden nye sorter til, som skal afprøves i en del år, før man kan udtale sig om dem. (Læs mere under “Anbefalede Sorter” i menuen). Vil du undgå at sprøjte for meget mod svampesygdomme, kan du evt. vælge mellem Regent, Castel, Lucie Kuhlmann, Bolero og Leon Millot til rødvin samt Orion, Phønix, Bianca, Johanniter og Solaris til hvidvin. Der kommer hele tiden nye resistente sorter til. Og nogle kan falde ud, fordi planternes modstandskraft og/eller svampenes agressivitet ændrer sig over tid. Med lidt mere sprøjtning er Rondo et godt bud til rødvin (den giver det største udbytte, uden at slække på kvaliteten), mens Madeleine Angevine (vinifera-sort) eller Zalas Perle (interspecifik sort) er glimrende til hvidvin. Det er en fordel at have mindst 2 sorter. Dels giver det en større sikkerhed for udbytte hvert år, da sorterne reagerer lidt forskelligt på vejr og sygdomme og dels giver det en mere kompleks vin med flere smagsnuancer. Du skal ikke sprede dig over både rød- og hvidvin, før du har planter nok til hele balloner af hver type. Hvilken druesort giver så den bedste vin? Der er ikke andet klart billede, end at alle de anbefalede druer kan give gode vine. Dog en lille tendens til, at vine af flere sorter klarer sig bedre, end vine af én sort. Planterne kan være på egen rod, eller være podede. Vinrodlusen, som lagde Europas vindistrikter øde i 1800-tallet, angriber ikke de amerikanske vinarter. Man må derfor pode sin sort på en amerikansk rod, eller dyrke sorter, der er krydsede med de amerikanske sorter.

Bestilling af planter

Planterne bør bestilles et til halvandet år før planterne skal anvendes. Der findes flere leverandører på det danske marked. Se f.eks. leverandørernes annoncer i Vinpressen. Flere erhvervsavlere tilbyder også salg af planter.

Hvis man står i en situation, hvor man ikke har fået bestilt planter i god tid, og gerne vil i gang med det samme, så køb et mindre antal Solaris og Rondo. Disse sorter går man aldrig galt i byen med, og de er ofte på lager hos leverandørerne.

mark1

Hver vinplante bør i de første år have en metal- eller bambusstok, som den løbende fæstes til, så planten ikke beskadiges af vinden, og så stammen bliver lige og lodret.  Skal jorden bearbejdes med maskine, der kan føle, hvor planterne står, skal stammen fæstnes min. 3 steder før 1. tråd på espalieret, for at blive optimalt lige.

Efter fire til fem år ligner vingården lange hække, og man kan begynde at høste druer. Man kan i gennemsnit regne med et udbytte på 0,55 kg druer/m2, afhængig af sort. Der kommer ca. 600 g most af 1 kg grønne druer. Blå druer med lang skalkontakt kan give ca. 750 g most pr. kg.

En vigtig betingelse for succes er, at man vælger de rigtige vinsorter til frilandsdyrkning fra starten. (Læs mere under “Sorter” i menuen). Det er også vigtigt at overveje, hvor meget man vil gøre ud af sygdomsbekæmpelse. Vinifera-sorter angribes meget af især meldug og vinskimmel, hvor interspecifikke sorter er mere robuste i den retning. Drivhussorter eller sorter beregnet til en sydmur som f.eks. Schuyler og Himrod, kan ikke modne tilfredsstillende på friland. Hvis du skal have glæde af dine druer, må du sørge for, at dyrene ikke tager dem.

Det praktiske arbejde i vinmarken

Når du har afklaret økonomi, placering mv. og bestilt dine planter, kan det praktiske arbejde med at etablere vinmarken begynde.

Rækkernes afstand og retning

Hvis der er mulighed for at placere rækkerne sydsydøst, kan det være en fordel, da planterne hurtigere bliver varme om formiddagen. Dermed bliver løvvæggen hurtigere tør, hvilket mindsker risikoen for angreb af svampesygdomme – især sidst på sæsonen hvor skyggerne bliver længere.

Afstanden mellem rækkerne bør være mindst 2,5 m og optimalt 2,75 m. Anbefalingen tager udgangspunkt i en løvvæg på 2,15 m inkl. stammehøjde. Hvis der ønskes en højere løvvæg, bør afstanden mellem rækkerne øges. Vær opmærksom på at en højde på mere end 2,15 m ikke er særlig hensigtsmæssig at arbejde med.

Det vil sikre at løvvæggen kan få direkte sollys fra ca. kl 9 til kl 17 i perioden maj til september. Samtidigt sikrer det muligheden for at der er plads til at køre med mindre maskiner mellem rækkerne.

Lars-aug-2010 214Når du planlægger rækkeafstand og espalier, skal du give dig god tid – det er dyrt og besværligt at lave det om, og giver nemt flere års forsinkelse.

Espalier

Nogen vælger at montere stolperne inden planterne sættes i jorden, mens andre venter til året efter planterner er sat i jorden.

Hvis der skal monteres mange stolper, kan det være en fordel at anvende motoriseret udstyr. Når der anvendes motoriseret udstyr, monteres stolperne ofte inden planterne sættes i jorde, da det er det nemmere at bevæge sig rundt i marken uden risiko for at beskadige planterne.

Stolperne

Stolper af træ kan anvendes, men stolper af stål anbefales. Dels holder de længere, dels er det nemmere at arbejde med flytbare tråde. Sørg for at bestille helgalvanicerede stolper. Stolperne for enden af rækkerne skal være af en kraftigere kvalitet, da belastningen på disse stolper er markant større.

Stolperne bør have en samlet højde på 2,7 m. Det er baseret på at stolpen skal 70 cm ned i jorden. En løvvæg, der starter ca. 65 cm over jorden og en løvvæg på ca. 1,5 m, som klippes ca. 15 cm over den øvrste tråd.

Tråden

Tråden bør være en kraftig kvalitet på 2,5 mm. Det anbefales at montere den nederste tråd i en højde på 65 cm, men andre højder kan også anvendes.

Hvis espalieret er lavt, har jordens varme en god indflydelse, men samtidig kan planten være svær at få tør efter regn, ukrudt kan hurtigt nå op, og der kan sprøjte sporer fra f.eks. vinskimmel op på bladene. Desuden er der større fare for frostskader ved udspring ca. 1. maj.

De mest benyttede i Danmark er dobbelt eller enkelt Guyot samt blivende, vandrette grene (kordon) med korte sporer. Andre beskæringsformer vil kræve større afstand mellem rækkerne. Så lav ikke rækkeafstanden for lille. Har du rigeligt jord, så start med hver anden/tredie række, så bliver der tid til at træffe den endelige beslutning om rækkeafstand. Højden af espalieret må ikke være for lille. Skal der være 1 klase pr skud, så skal der være min. 14 blade i højden, og det giver en løvvæg på 1,6 til 1,8 meter. Dertil kommer så afstanden fra jorden til underste tråd, som er 25-70 cm – ialt en højde på 1,85 til 2,50 m. Husk at stolperne skal være ca 70 cm længere. Højden til underste tråd kan selvfølgelig ændres undervejs.

Er højden stor er det mere bekvemt at beskære, afløve og høste vinen. Og der er mindre fare for frostskader i maj, toppen bliver vanskeligere at nå og stolperne bliver dyrere, fordi de skal være både længere og tykkere. Espalierhøjden kan reduceres lidt ved at lave kordon eller lang sporebeskæring på øverste tråd (som ved Guyot), og så lade planten gro nedad. Rankerne kan da nå helt ned til jorden, inden de kappes af. Herved opnås desuden at klaserne kommer op i solen, at knopperne ikke så let beskadiges af majfrost og at rådyrene ikke kan nå de nye skud. Kordonen kan beskæres med kort spore (2 knopper) eller der kan bruges lang spore (6-8 knopper) som ved guyot.

Her ses en korrekt løvvæg med Guyotbeskæring. Drue klaserne er på samme udviklings stadie når du ser efter. Her er der taget sideskud første gang. Afløvningen er foretaget. (kommentarer Jens Madsen)

De yderste rækker bliver mest belastede, så det er en fordel at lave dem af de kraftigste stolper, og evt. sætte barduner op, så de ikke blæser ind i vingården. Afstanden mellem planterne i rækken er ikke så afgørende, for de bliver beskåret, så de knap når sammen, uanset planteafstand. En planteafstand mellem 1 og 2 meter vil passe de fleste. Også her kan man starte med at plante hver anden med 2 meters mellemrum. Man kan så senere mellemplante.

Ukrudt

Du skal tage stilling til, hvordan du vil bekæmpe ukrudtet! Du kan fjerne det, du kan få høns til at spise det (kræver en af de høje espalierformer), du kan slå det eller du kan dække det med en dug, sten eller fliser. Husk, at du let skal kunne fjerne planterester om vinteren. Hvor megen plads kræver ukrudtsbekæmpelsen? Hvis du skal bruge maskiner til at rodskære ukrudtet skal du have en planteafstand på 2,2 til 2,5 m. Og den skal være ens i alle rækker, hvis du vil beskære begge sider i en arbejdsgang.

Du kan læse om grønt mellem rækkerne i Vinpressen #6.13, side 5-7. Skrevet af Lars Hagerman.

Økologisk dyrkning

Økologisk tankegang består først og fremmest i at skabe så gode betingelser for sine planter, at de bliver sunde og kan klare sig selv. Og så må miljøet naturligvis ikke belastes af gift.

Der plantes med god afstand, specielt mellem rækkerne, så der kan komme lys og luft ned mellem planterne. Planterne skal tørre hurtigt efter regn og dug. Alle blade (12-14 blade pr klase i kolde egne som Danmark, (Vinterseminar 2013 Torben Toldam-Andersen)) skal have lys. For at undgå sygdomme (meldug, vinskimmel og gråskimmel) kan der sprøjtes med mælk (5 – 10%) hver 10. dag (Vinpressen 1/2003) og der kan podes med svampe (Compost tea, Bio Vam eller andet) (Vf 10-02-2004 Søren Larsen), der er uskadelige for vinen, og som kan bekæmpe de sygdomsfremkaldende svampe. Bladene kan styrkes ved at sprøjte med svovl (sprøjtesvovl 1-3 o/oo) hver 10. dag.

Beskyttelse mod dyr

Exif_JPEG_422

Planterne lider af næringsmangel, hvilket kan ses på farven. Der bør holdes rent under planterne og gødes med kompost eller omsat dyregødning.

Før eller siden opdager solsorten dine druer, så du må sætte net op. Det kan sættes op som lange baner i druezonen, eller hele vingården kan overdækkes. Overvej det inden anlæg af vingården. Maskevidden må ikke overstige 2½ cm. På vandrette flader kan nettet måske ikke tåle snetryk, så der må laves et system, hvor nettet sættes op, når der er brug for det. Selv har jeg net med maskevidde på 5 cm i loftet (bortset fra kanten rundt). Solsorten flyver kun igennem, hvis der er et hvilested lige under nettet, hvorfra de kan tage sigte og hoppe op gennem nettet. Også pattedyr kan forgribe sig på dine vinstokke. Rådyr og hare. Det mest effektive er at opsætte hegn på 1,6 – 1,8 m hele vejen rundt. Hvis planterne er gnavet ned, er der en mulighed for, at de kan skyde igen. Hvis roden har kraft nok, vil det nye skud komme bedre, end en nyplantning vil, så vær ikke for hurtig med spaden. (Vf 18-11-2004 Anders Riisberg)

Plantning

HPIM2338-modul2 (2)Jens Michael Gundersen har beskrevet nyplantning i vingården (Vinpressen 4-2002, side 20) Planterne skal dybt i jorden. Podede planter, så podestedet kun lige er over jorden. Det er vigtigt, at rødderne kommer langt ned så planterne ikke tørrer ud, eller bliver skadede af frosten. Desuden kan man lettere bearbejde jorden (f.eks. med en fræser), hvis rødderne er sat dybt. Grav eller bor (Ø20 cm) et hul på 60-70 cm i dybden. Løsn jorden i bunden. Vand godt i hullet. Rødderne må ikke vende opad . Fyld god jord i bunden, og den opgravede jord øverst. (Vf 06-08-2003 Kim M Hansen og 28-10-2003 Lars Dalgaard) Vinplanter bør plantes, når jorden er varm – typisk i maj-juni måned. Planten vil de første 2 år danne rødder i overfladen. Disse skal fjernes, hver ½ år, for at hovedroden kan udvikle sig. Grav rodhalsen fri, og skær de øverlige rødder af helt inde ved “stammen”. ( Michael Bratt, generalforsamlingen 2004).

Modsat siger Lars Hagermann (Vinterseminar 2014) at man skal foretage minimal beskæring både af ranker og rødder for at undgå svampeangreb gemmen såret.

Produktion af vinplanter er beskrevet af Mikael Brat og Torben Bo Toldam-Andersen i Vinpressen #1+2.13, side 37-39, #3.13, side 16-19 og #4.13, side 5-7 

Sygdomsbekæmpelse

Den bedste sygdomsbekæmper er en sund plante. Skab gode forhold for dine planter. Undgå at give for megen gødning uden dog at mangle mikronæringsstoffer. En humusholdig jord giver rødderne gode betingelser, og styrker planterne. Der har i de senere år været en tendens til, at de danske vinmarker bliver gødet for lidt. Der skal bruges 20-25 ton dyregødning pr. Ha (2 – 2,5 kg/m2) afhængig af hvilken gødning, det er.

Sørg for bar jord under vinstokkene og plantedække med stor biodiversitet hele året i gangarealerne. (Dansk Vinskue 2014, Lars Hagermann) Sørg for at fjerne alt overflødigt plantemateriale fra vinplanterne i vinterens løb. Sørg både for læ og udluftning i vingården. Sygdommene er sortplet, meldug, vinskimmel og gråskimmel.

Vinskimmel udvikler sig i mørke. Det antages at kunstlys kan virke dæmpende. (Vinterseminar, Lars Hagermann) Ved sprøjtning med midler godkendt i Danmark skal der startes længe inden angreb viser sig, og sprøjtningerne skal foretages regelmæssigt afhængig af middel. Du må bruge erfaringerne fra tidligere år, og fra andre i lokalgruppen. Jo mere giftigt et middel er, des længere kan der gå mellem sprøjtningerne. Meldug smitter allerede under blomstringen, og hvis smitten kommer ind i druen, hjælper ingen senere sprøjtning. (Vf 26-09-2003 Søren Larsen)

Sprøjtning startes ved BBCH 13 og slutter ved farveskifte (BBCH 81). Viniferasorter sprøjtes hver 10 dag. Interspecifikke planter kan nøjes med 2-3 sprøjtninger i sæsonen.

Esca er svampeangreb på rødder og stamme. Se Vinpressen #4+5.09, side 27-28, af Arno Becker og Jürgen Oberhofter

Yderligere information

Artikel i Vinpressen nr. 4, årgang 2014: Omkostninger og overvejelser ved at etablere en vingård af Torben Bo Toldam-Andersen og Lars Hagerman

Artikel i Vinpressen nr. 6, årgang 2011: Etablering af vinmark og valg af beskæringssystem af Torben Toldam og Lars Hagerman

Artikel i Vinpressen nr. 2, årgang 2021: Etablering af vinmark af Torben Toldam