Dette espalier er lavet af trykimprægneret træ
Vinplanterne får, som alle andre planter, deres energi fra solen. Energien optages gennem bladene. I ”Sunlight into Wine” af Richard Smart og Mike Robinson fra 1991 kan man læse, at der bør være 7 blade pr. drueklase, for at opnå det optimale resultat mht. druekvalitet. Antallet af nødvendige blade afhænger af temperaturen. I drivhus og op ad mure kan vinplanterne klare sig med lidt færre blade, mens der i udsatte områder bør være flere, end de 7 pr. klase.
Forskning på Pometet ved Torben Bo Toldam-Andersen angiver, at vi i Danmark skal have 12-14 blade pr. klase for at opnå det optimale udbytte. Det er dobbelt så meget, som vi troede indtil 2012!
Rankerne bør føres lodret op eller ned. Det giver det bedste overblik over espalieret. I alle bladhjørner vil der dannes sideskud. De kan fjernes helt ved basis, eller de kan afkortes, så et eller flere blade bibeholdes. Du skal se på løvvæggens tæthed for at afgøre, om der er plads til de ekstra blade. Hvis løvvæggen bliver for tæt, vil der være blade, der ikke får lys, og som derfor bruger energi i stedet for at producere den. Men vigtigere er, at luftfugtigheden bliver for høj, og giver grobund for svampeangreb – meldug, vinskimmel og gråskimmel.
Hvis du bibeholder nogle af bladene på sideskuddene, skal du være opmærksom på, at der også kommer sideskud i bladhjørnerne på sideskuddene – og de skal i hvert fald væk ved basis.
Vinplanten vil danne blomsterklaser på sideskuddene (2. generations blomsterklaser), men de har ingen chance for at modne, så de skal ukritisk fjernes. Eneste undtagelse kan være i drivhus, hvor sæsonen kan være så lang, at det kan være en fordel at få en anden høst.
Når vi snakker areal, er der 2 muligheder. Rødderne trives i jorden og henter vand og næring der, så jordarealet er her det afgørende.
Bladene optager energi fra solen, så her er det bladvæggens areal, der er afgørende. Bladene skal have lys – ikke nødvendigvis direkte sollys for at producere sukker.
Men det er svært at måle bladareal, så vi har indtil videre blot set på udbytte i forhold til jordens areal.
Her dækker bladene hele arealet, og udnytter solen mest muligt. Men det er nødvendigt at foretage en beskæring. Et højere espalier synes at være ønskeligt.
Vinplanten er en klatreplante, og skal derfor normalt have et stativ (espalier) at gro op ad. Espalieret skal være højt og solidt.
Træstolper holder højst 10 år, og da det er et større arbejde at udskifte rådne stolper, end at opbygge et nyt espalier, bør stolperne være af stål fra starten.
Espalier fra Vinmager
Espalier fra Modavi
Billede er undervejs
Espalier fra butikvinmark
Sat hos Ingrid og Simon Simonsen, Skuderløse
Stålstolper rådner ikke, men de kan også have en begrænset holdbarhed.
På meget udsatte steder er de almindelige stålstolper ikke solide nok. Høje opbindinger (her sylvos) er mere belastende, end lave opbindinger.
Her kommer en oversigt over forskellige espalier opsætninger:
Beskæringen har en stor indflydelse. Som sammenligningsgrundlag vælger vi dobbelt Guyot med en hækhøjde på 1 m (1½m højt espalier).
Hvis der er 2 m mellem planterne, og rankerne kun går ½m til hver side, vil der mangle ½ m for at nå hen til, hvor næste plante skulle være. Det er en beskæringsform, jeg tit har set på ferieøerne, og i det forsøg vi lavede på Svinø i 2002 kalder vi det Bordeauxbeskæring. De yderste knopper vil vokse skråt opad, til de møder naboplanten. Der kommer således til at mangle et bladareal på ½*½m eller -17 %. Det er altså vigtigt, at rankerne støder sammen, hvilket vil sige, at der hverken er hul eller overlapning mellem naboplanterne.
Der er to måder at beskære en vinplante på.
Lang spore beskæring.
Her skærer man det meste af forrige års tilvækst bort, og efterlader en lang spore (hel evt. afkortet ranke) til af lægge ned på bæretråden, samt en kort spore til at danne næste års lange spore. Lang sporebeskæring er at foretrække i kolde og kølige vinområder, fordi det ofte først er tredje eller fjerde knop, der er frugtbar, men det varierer efter sorten.
Kort spore beskæring.
Her bibeholdes den gamle ranke (kordonen), og alle skud fra forrige år beskæres over to knopper. I Danmark vil man se, at kordonen efter ganske få år mister mange af sine skud, og frugtbarheden falder. Den må da fornys.
Hvis vi lægger ranken ud på den øverste tråd, og lader de nye ranker vokse nedad, kan de blive 1½ m før de når jorden, og bladarealet er således 50 % større, end udgangspunktet. Med det samme jordareal kan der således opnås forskellige bladarealer, og dermed forskellige udbytter af ens kvalitet på det samme jordstykke.
Relevante espalierformer i Danmark
Kun beskæringer, der kan benytte espalieret i fuld højde synes at være relevante i Danmark, fordi vi optimalt skal have 12-14 blade pr. klase.
Guyot, dobbelt eller enkelt.
Ved Guyot beskæring skæres stammen af 30-70 cm over jorden, og der dannes lang spore, der hæftes til nederste tråd. De nye skud vokser opad, og skal støttes af espalieret.
Guyot er det mest udbredte beskæringsform i Danmark.
Guyot har den fordel, at druerne er tæt på den varme jord, og løvvæggen kan holdes ganske tynd, og der kan høstes med maskine.
Guyot kan lide skade ved majfrost, fordi kulden ligger langs jorden, og espalierets nederste stykke kan ikke udnyttes.
Sylvos.
Sylvos findes både som kort og lang sporebeskæring. Det er den lange sporebeskæring, der er interessant i Danmark. Stammen etableres til øverste tråd. Her lægges en lang spore ud på tråden, og der afsættes en kort spore til næste års skud.
Alle planter vil vokse opad, men da det er den øverste tråd, ranken ligger på, har den ingen støtte. Ranken vil derfor på et tidspunkt vride sig og vende nedad. Hvis der ikke er for megen blæst i vinmarken, behøves der ikke andre tråde, end bæretråden i toppen. Det gør, at man kan færdes frit i marken.
Sylvos har den fordel, at druerne kommer til at sidde oppe i sollyset, rankerne er bedre beskyttet mod majfrost, rådyrene og fasanerne er ikke tilbøjelige til at spise af ranker og druer, planten er bedre beskyttet mod svampeangreb fra jorden, løvvæggen kan nå fra toptråden og helt ned til jorden og der opnås en bedre arbejdshøjde. Noget tyder på, at sukker og syre kan være som ved Guyot, mens udbyttet er større.
Sylvos kan ikke udnytte jordens varme som de lave beskæringer, og løvvæggen fylder mere, for der skal være plads til, at den vender.
Scott Henry
Scott Henry er den beskæringsform, der videnskabeligt skulle give det største udbytte med samme druekvalitet. Men det er i egne, hvor det optimale antal blade pr. klase er syv. I Danmark er espalieret ikke højt nok til at danne ranker både op og ned. Vi har gjort forsøg i Génsbøls undervisningsvingård, men er gået bort fra Scott Henry.
Pergola
