
I dag fremstilles der fremragende vin mange steder i Danmark – både hjemme i privaten, i vinlaug og i større målestok på kommerciel basis. Det gælder både vin fremstillet af druer, frugtvin, cider og mjød.
Som vinbonde er man tæt på naturen. Selvom vinificeringen har stor betydning, så skabes grundlaget for en god vin af de lokale danske råvarer. Arbejdet i vinmarken, frugtplantagen, haven eller blandt bistaderne må følge naturens betingelser. Det er både spændende og udfordrende.
Det er nemt at fremstille vin
Som hobbyavler kan man komme langt med en begrænset investering i udstyr. Det er samtidigt nemt, enten selv at dyrke/fremstille råvarerne eller købe danske råvarer til vinfremstillingen. Mange starter med nogle vinplanter, frugttræer eller bistader hjemme i haven. Andre køber råvarerne, og koncentrerer sig om vinificeringen.
Start for dig selv eller i et fælleskab
interessen for at fremstille vin kan f.eks. starte med at melde sig ind i et vinlaug eller tilsvarende, hvor man er fælles om udstyr og fremstillingen af vinen. Udover at det er billigere at komme i gang, er den faglige og sociale inspiration værdifuld.
Den faglige og sociale inspiration kan hentes ved at deltage i en erfa- eller lokalgruppe. Der findes erfa- og lokalgrupper over hele landet.
Få inspiration og faglig inspiration i Foreningen Dansk Vin
Som medlem af Foreningen Dansk Vin er der gode muligheder for at få inspiration og faglig inspiration, f.eks.:
- Mulighed for at deltage i et lokalt fællesskab med både erfaringsudveksling og sociale arrangementer
- Adgang til FDV’s vinavlerforum, hvor der er mulighed for at få svar på konkrete spørgsmål fra andre medlemmer og eksperter i FDV
- Mulighed for at deltage i kurser, seminarer og workshops
- Medlemsbladet Vinpressen, der udkommer 6 gange om året, indeholder både faglige artikler, reportager og meget andet
- Adgang til Dansk Vinskue, hvor du har mulighed for at smage på mange danske vine og udveksle erfaringer med andre danske vinproducenter. Hvis du tilmelder dine egne vine til vinskuet, bliver dine vine bedømr af professionelle dommere og dine vine analyseres på professionelt udstyr
- En stor vidensdatabase her på hjemmesiden