Jordbunden
Der snakkes meget om jordbundens betydning for kvaliteten af den færdige vin. Specielt er det de gamle vinlande, der stædigt fastholder betydningen af jorden dette ene sted i verden.
Jeg har set på høstresultaterne for 2006 til 2010. Høstresultaterne har jeg fundet i de årlige høstrapporter, som udgives af Foreningen af Danske Vinavlere.
Aromaen kan ikke måles, og kan derfor være en ukendt betydende faktor i denne sammenhæng. Jeg har koncentreret mig om de målbare værdier sukker, syre, pH og udbytte.
| JB | sukker | syre | pH | Udbytte m2 | Pr plante | Antal i snit | ||
| 1 | Grovsandet jord | 74,1 | 9,0 | 3,17 | 0,42 | 1,14 | 23 | |
| 2 | Finsandet jord | 68,2 | 10,4 | 3,22 | 0,52 | 1,32 | 28 | |
| 3 | Grov lerblandet sand | 75,6 | 9,8 | 3,24 | 0,62 | 1,14 | 24 | |
| 4 | Fin lerblandet sand | 72,0 | 10,7 | 3,29 | 0,65 | 1,47 | 26 | |
| 5 | Grov sandblandet ler | 75,3 | 10,1 | 3,19 | 0,73 | 1,71 | 37 | |
| 6 | Fin sandblandet ler | 74,8 | 9,9 | 3,19 | 0,65 | 1,59 | 96 | |
| 7 | Lerjord | 73,7 | 10,0 | 3,29 | 0,76 | 1,77 | 87 | |
| 8 | Svær lerjord | 73,1 | 9,9 | 3,22 | 0,53 | 1,39 | 29 | |
| 9 | Meget svær lerjord | 71,7 | 8,2 | 3,14 | 0,41 | 1,29 | 5 | |
| 10 | Silt | 4 | ||||||
| 11 | Humus | 1,74 | 2 | |||||
| 12 | Kalkrig jord | 73,7 | 0,84 | 1,27 | 4 |
I grafen er kun medtaget resultater, hvor der i gennemsnit er mere end 20 resultater om året. Resultaterne er angivet i procent i forhold til gennemsnittet for alle jordbundstyper.
Som det fremgår, kan alle jordtyper benyttes til vindyrkning. Fra JB1 til JB4 ser det ud til at grov jord er bedre end fin jord.
Udbyttet ser ud til at blive højest på lerjord, dog ikke svær lerjord.
Erfaringer siger, at jorden ikke må være vandlidende, eller så hård, at rødderne ikke kan trænge ned (JB 8 og 9). Derfor kan vi gøre noget for at forbedre jorden.
Tilberedning af jorden.
Tidsskriftet ”Praktisk Økologi” nr. 6/2007 er meget interessant læsning for den, der interesserer sig for sine planters trivsel. Eksempler og erfaringer har med grøntsager at gøre, men for en vinavler er der også opsigtsvækkende oplysninger.
For den nye vinavler er der anvisning på at gøre en jord frugtbar ved tilførsel af kompost, dyrkning af miljøplanter (efterafgrøder og grøngødning), ved overfladedækning og ved jordkur herunder kulegravning. Tekst i kursiv er citater fra ovennævnte tidsskrift.
”Opgaven er over år at udvikle en jord, som bliver mere og mere frugtbar og kræver mindre og mindre arbejde at holde løs og porøs. Jorden skal blive bedre til at fastholde og frigive næring, vand og varme til planterne i den takt, de har brug for disse ressourcer.”
Det er en proces, der varer nogle år, før der er mærkbare resultater, og som på sin vis bør fortsætte fremover. Formålet er at danne humus i jorden, så den bliver let at bearbejde for os og for planternes rødder, så jorden opnår større mulighed for at indeholde vand, og så jorden får opbygget en gødningsreserve, som planterne kan tære på efter behov. Det er specielt vigtigt at benytte planter med meget dybe rødder, da de vil efterlade kanaler, som vinplantens rødder kan følge og finde ilt og næring.
Så snart man har afsat et areal til vinmark, skal man i gang med opbygning af jorden. Først behandles jorden mekanisk med plov, harve eller fræser. Fra tidlig forår til hen på efteråret er det muligt at så miljøplanter. Vælg en blanding af kløver, bælgplanter og andre planter. De bør have dybtgående rødder, da det er med til at løsne jorden i dybden, og danne en stor vedmasse, som kan nedmuldes. Træffes beslutningen om vinteren, kan jorden dækkes med kompost, blade eller planteflis, der så fræses ned om foråret, inden der sås miljøplanter. Miljøplanterne må gerne være flerårige, da etableringen af vingården også tager en årrække, og flerårige planter udvikler dybere rodnet, end etårige.
Typisk vil tilplantningen af vingården ske den førstkommende maj til juni. I marts eller april foretages en grubning af de kommende rækker. Derefter gives rækkerne en jordkur i en bredde af 80 – 120 cm. Hvis jorden er meget tung, må der kun graves kompost ned i ét spadestiksdybde, for ellers vil komposten rådne på grund af iltmangel i stedet for at forbedre jorden.
Hvis det er store arealer, der skal tilplantes, og man ikke har hjælpere nok, kan ploven (en smal en) tages i brug. Først dækkes rækken med kompost. Derefter pløjes der fra (så der bliver en fure, hvor planterne skal stå). Efter ny udspredning af kompost i rækken pløjes der til, så furen dækkes igen, og der afsluttes med mere kompost og en harvning eller fræsning, så bedet bliver jævnt. Der kan sås miljøplanter i bedet.
Derefter er det tid til at plante vinstokkene. Grav eller bor huller, der er rigelig dybe, så der er plads til en god jord, evt. blandet med grus, i bunden, uden at planternes rødder bøjer. Fyld op omkring rødderne med god jord tilsat grus, til der mangler ca. 20 cm (rødderne er netop dækket, og podestedet er over eksisterende, omliggende jordoverflade). De sidste 20 cm. fyldes op med grus – evt. blandet med alm. jord – her skal ikke gro rødder, men der skal kunne komme ilt og vand ned. Hvis du venter med at dække de sidste 20 cm. til november, undgår du at skulle knappe rødder (øverlige rødder skal fjernes 2 gange årligt i de første 2 år (Michael Bratt)), og du har et hul at vande i, hvis det bliver en tør sommer.
Efter plantning kan du dække bedet med grønmasse eller du kan så lave miljøplanter f.eks. humlesneglebælg eller hvidkløver. Det er også tid til at efterse beplantningen mellem bedene og evt. efterså.
Jordbundsanalyse.
Ved større planteanlæg anbefales det ofte at få foretaget en jordbundsanalyse. Men dette anbefales just ikke i det foreliggende nummer af Praktisk Økologi. Vurder selv jorden. Lad et spadestik jord falde fra 1 meters højde for at se, hvor porøs jorden er. Grav et spadestik fri, og mål tykkelsen af jord med krummestruktur og tykkelsen ned til, hvor rødderne ikke kan trænge uhindret videre ned. Ideelt er det, om hele spadestikket har krummestruktur. Lav vandflaskeprøven. Fyld en klar flaske halvt op med din jordprøve. Fyld flasken op med vand, og ryst den, til jorden er ”opløst”. Når det bundfælder, vil grus lægge sig nederst, derefter sand og øverst ler og humus.
PH og gødning.
Opløs 10 g jord i 25 ml demineraliseret vand. Opslæmningen rystes eller omrøres kraftigt og henstilles 1 time. Efter fornyet rystning måles pH-værdien i opslæmningen. En jords pH i vandig opslæmning kan variere noget i årets løb. (Kilde: Fælles arbejdsmetoder for jordbundsanalyser III, 8A fra marts 1994).
Den bør være mellem 5,5 og 6,5 – altså væsentlig mere surt, end vi hidtil har gået og antaget.
”Planter, som voksede på jorde med lav pH-værdi, havde højere indhold af flere vigtige mikronæringsstoffer – specielt mangan. Med til mikronæringsstofferne regner man i dag jern, mangan, bor, zink, kobber, molybdæn, klor, kobolt og nikkel. Alle stofferne undtagen molybdæn og klor bliver mere sværttilgængelige for planterne, når jordens pH-værdi stiger. Mangan indgår i klorofyl og er altså nødvendigt for fotosyntesen. Ved mangel på mangan bliver fotosyntesen mindre effektiv, og planten udvikler sig langsommere. Mangan er også vigtigt for at rødderne er sunde og fungerer optimalt, og stoffet har en veldokumenteret betydning for planternes modstandskraft mod forskellige sygdomsfremkaldere. Inden for den internationale litteratur er der planteernærings-forskere, der hævder, at mangan måske kan vise sig at være det vigtigste mikronæringsstof for planternes evne til at udvikle modstandskraft mod svampesygdomme i såvel skud som rødder.
Mangan findes i tilstrækkelige mængder i de fleste normale jorde, men det begynder at blive sværere for planterne at optage mangan ved en pH-værdi på over 5,5.”
Fra Vinavlerforum ved jeg, at der er mange vinavlere, der har manganmangel.
Mykorrhiza og rhizobia.
”Få mere mykorrhiza (svamp) og rhizobia (bakterie) i jorden”
Visse svampe og bakterier lever i symbiose med planterne. De skaffer adgang til vand og næringsstoffer (i sær fosfor og kvælstof) mod at få sukker fra planten.
”Ernæringsmæssigt spiller mykorrhizasvampe en stor rolle for planternes vækst, fordi svampenes svampetråde, eller hyfer, som de kaldes, vokser flere centimeter ud i jorden, hvor den optager plantenæringsstoffer – bl.a. fosfor. Til sammenligning kan planter uden mykorrhiza f.eks. kun hente fosfor i en afstand af cirka 1 millimeter fra rodoverfladen.”
”Planter, der er koloniseret med mykorrhiza, er endvidere mere modstandsdygtige overfor svampesygdomme – især rodsygdomme.”
”Også med hensyn til optagelsen af vand, virker mykorrhizahyfer som rodsystemets ”forlængede arm”. Når planter udsættes for tørke, mindskes væksten, fordi rødderne ikke kan optage den mængde vand, der er nødvendig for, at alle livsprocesser i planten kan fungere optimalt.”
”Vær forsigtig med jordbearbejdningen.
Mykorrhizasvampe danner et stærkt forgrenet net af hyfer, dvs. svampetråde, som kan kolonisere nye værtsplanter. Ved kultivering eller lignende kraftig jordbearbejdning ødelægges det net af hyfer, der findes i jorden … hvilket mindsker planternes chance for at være velforsynede med næringsstoffer.”
I vinmarken er der behov for ukrudtsbekæmpelse – eller snarere en ukrudtsregulering, så ukrudtet ikke bliver for højt. Mellem rækkerne kan det gøres med en plæneklipper. For at jorden skal trives, er der behov for mest mulig bevoksning, og ved etablerede vingårde er det kun en fordel med lidt konkurrence for vinplanterne. I rækkerne, eller i det mindste rundt om vinplanterne, kan et 5 – 10 cm. lag af grønmasse (flishugget ukrudt) dæmpe ukrudtsvæksten. Udlægges det først når faren for forårsfrost er forbi, vil det være bedst. I foråret kan resterne rives ud midt mellem rækkerne, så der atter er bar jord i perioden for forårsfrost.
