- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Begynderkursus i fremstilling af vin
20. august 2023 (søndag) kl. 10:00 - 10. september 2023 (søndag) kl. 15:00
Kurset afholdes søndag den 20. august og søndag den 10. september 2023.
Start begge dage kl. 10:00 med forventet afslutning kl. 15:00.
Kurset afvikles på Erritsø Fællesskole afd. Bygaden, Erritsø Bygade 15, 7000 Fredericia. (Kursussted få minutters kørsel fra afkørsel 59 Fredericia Syd.)
Der udleveres et fuldstændigt kursusmateriale.
Den teoretiske del af kurset omhandler gennemgang af nødvendigt og ønskeligt udstyr til vinfremstilling og hele teorien i vinfremstilling. Vi vil således vejlede kursisterne i, hvor og hvordan man får anskaffet det nødvendige udstyr og forbrugsstoffer.
Den praktiske del omhandler: afstilkning og knusning af druer, bestemmelse af sukkerindhold, måling af totalsyre og pH, beregning af evt. tilsætning af sukker, rehydrering af gær, gærnæring, konservering, klaring og stabilisering, flaskning og etikettering. Kursisterne kommer til med egne hænder at arbejde med de forskellige praktiske dele af vinfremstilling.
Min. deltager antal 6, maks. deltager antal 18. Hvert FDV-medlem må medtage yderligere en kursusdeltager.
Pris pr. deltager for begge dage kr. 700.
Instruktører og kursusledere er Klavs Jensen og Jens Wichmann. For yderligere information kontakt Jens Wichmann på e-mail familienwichmann@gmail.com eller telefon 2982 4748.
Sidste frist for tilmelding: Søndag den 13. august 2023.