Skip to content

Tilmelding af vine til Vinskuet 2024

Vinskuet afholdes i Fredericia d. 21. september 2024.

Der vil være åbent for tilmelding af druevine, frugtvine, cider og mjød til Det Danske Vinskue 2024 fra d. 15. juni til d. 23. juni 2024.

Tilmeldingen skal foretages på Foreningen Dansk Vin’s hjemmeside.

Vinskueudvalget har på basis af erfaringer fra de sidste års vinskuer indført følgende ændringer i forhold til sidste år:

  1. For vin af druer vil gruppen “unge vine” omfatte vine hvor druerne er høstet i 2023. Dog vil gruppen ’unge vine’ også omfatte rødvine og mousserende vine hvor druerne er høstet i 2022-2023.
  2. I forbindelse med bedømmelsen vil dommerne få information om fremstillingen/specialbehandling. Det er derfor vigtigt at producenten angiver dette, hvis det kan have betydning for bedømmelsen.
  3. Analyserne af både vin, frugtvin, cider og mjød foregår i år på et laboratorium i Tyskland.
  4. Det er i år valgfrit om producenten ønsker analyse af frugtvine, cider og mjød. Hvis analyse fravælges, skal der kun indsendes 3 flasker af hver vin.

Husk indlevering af produkter til Vinskuet skal finde sted i perioden fra d. 28. juni til d. 4. juli. til Ellebækgaard, Lammestrupvej 18, 4140 Borup.

På vegne af Vinskueudvalget
Søren Rasmussen (sr@vinavl.dk)