Sent udspring i år
Så er udspringet af vinen overstået i store dele af Danmark. Udspringet er i snit 18. maj for de 5 vinmarker, der indgår i registreringen, og det er 9,2 dage senere, end gennemsnittet for de seneste 9 år. Det er den seneste dato.
2013 havde tidligere det seneste udspring med 17. maj. I 2020 var udspring 4. maj, ligesom i 2018. Det tidligste udspring havde vi i 2019 med den 28. april.
Der har ikke været nattefrost i den kritiske forårsperiode, så det ser trods den forsinkede start på året ud til at kunne blive en fin sæson 2021, men det kræver, at der kommer gang i udviklingen, så vi får indhentet de mistede dage, og druerne når at modne.
- Ved Ringsted var udspring den 21/5 – 10,4 dage senere end normalt
- På Sydsjælland var udspring 17/5 – 10,8 dage senere end normalt
- På Fyn var udspring 17/5 – 8,9 dage senere, end normalt
- I Trekantsområdet var udspring 21/5 – 11,3 dage senere end normalt
- På Mors var udspring 13/5 – 5,4 dage senere end normalt