Mjød – vores fælles kulturdrik
Mjød er en vin, der har dybe historiske rødder i Danmark og de øvrige nordiske lande.
Som mjødbryggere møder vi både stor interesse og en vis uvidenhed om denne særlige vintype, hvor alkoholen dannes gennem gæring af honning.
Selve processen minder om almindelig vinproduktion, men hvor druevin laves på druer og frugtvin på frugt, bruger mjødbryggeren honning som grundlag – og kan derudover tilsætte frugt, bær, urter eller krydderier for at skabe unikke smagsprofiler.
Der findes mange typer honning, alt efter hvilke blomster bierne har trukket på, og det giver et enormt spænd i smag og karakter.
Derfor kan mjød være alt fra tør og vinøs til sød og dessertagtig – med alkoholstyrker fra lette varianter til kraftige vine.
Forskellige mjødtyper
Internationalt arbejder man med flere klassiske kategorier af mjød:
- Metheglin – mjød brygget med urter, ofte med traditionel helbredende eller aromatisk betydning.
- Pyment – en blanding af honning og druer.
- Cyser – honning gæret sammen med æblemost fra spise- eller cideræbler.
- Melomel – mjød, hvor man tilsætter forskellige typer bær eller frugt.
- Hippocras – mjød krydret med fx ingefær, lakridsrod eller kanel.
- Braggot – en blanding af honning og malt, som giver en fyldigere og mørkere karakter.
- Bochet – Her er hele eller mindst 50% af honningen karamelliseret ved høj varme inde gæring.
Honningen – mjødens sjæl
Honning er råmaterialet i mjød og har enorm betydning for smagen.
Honning består af en blanding af sukkerarter – Fruktose og Glucose – samt aromastoffer, proteiner og en kompleks smagsprofil, der afspejler de blomster mm, bierne har besøgt.
I Danmark har vi ikke store monokulturer, og derfor får vi ofte en naturlig blanding af blomsterhonningstyper.
Der findes dog også særskilte varianter som rapshonning (mild og lys), lindehonning (med strejf af harpiks og nåletræ), hvidkløverhonning, sommerhonning og lynghonning – hver med sin egen karakter.
Historisk set har honning været en kostbar ressource. Man skulle bogstaveligt talt kæmpe med bierne for at få fat i den, og hvor det var muligt, blev honninggæret vin siden erstattet af drue- eller frugtvin, som var lettere at producere.
En kvalitetsmjød kræver tid – typisk 9-12 måneder i produktion, og den bliver ofte bedre med alderen.
De fleste mjødtyper ligger omkring 9-16 % alkohol og kan nydes både som aperitif, til mad eller som dessertvin.
Mjød i dag
I dag oplever mjød en renæssance. Nye bryggere og erfarne entusiaster udforsker de mange smagsmuligheder og skaber moderne udtryk, der spænder fra lette, friske mjødvarianter til komplekse krydrede og fadlagrede udgaver.
Danmark har nu omkring ti professionelle, fødevaregodkendte mjødbryggere – og et stort antal engagerede hobbybryggere. Mange biavlere vælger også at bruge deres egen honning til at brygge mjød, og derfor er antallet af danske mjødbryggere langt større, end mange forestiller sig.
Det er en stor anerkendelse, at mjød i dag officielt er anerkendt som en vintype under Foreningen Dansk Vin, og at danske bryggere arbejder målrettet for at løfte kvaliteten og forståelsen af denne traditionsrige drik.
Den fælles udfordring
En af de største udfordringer for mjød er misforståelsen af, hvad det egentlig er.
Mange forbinder mjød med vikinger, kohorn og øl – en forestilling, som både mytologi og populærkultur har fastholdt.
Men mjød er ikke øl. Det er vin – skabt på honning, og ofte med en kompleksitet, der kan måle sig med druevin.
For mange danskere er mødet med mjød første gang, de opdager, hvor bredt smagsuniverset faktisk er.
Der ligger derfor et stort formidlingsarbejde i at fortælle historien om mjød – og ikke mindst i at vise, hvordan den kan nydes.
Det korte svar på spørgsmålet “Hvad bruger man mjød til?” er enkelt: Man drikker den – og helst i godt selskab.
Mjød i mytologi og kulturhistorie
I nordisk mytologi fortælles om “Skjaldemjøden” – gudernes egen drik, der skænkede visdom og poesi.
Mjød blev dengang betragtet som noget ophøjet; en drik for guder, høvdinge og ædle gæster.
At kunne byde sine gæster mjød var et tegn på velstand og status.
Efter vikingetiden bevarede mjød sin rolle som fest- og høstdrik. Den blev ofte velsignet i kirken og serveret ved højtider, bryllupper og begravelser.
Særligt Skt. Mikkelsdag den 29. september blev traditionelt fejret med mjød og kommenskringler som markering af høsten.
Mjødens Dag – en levende tradition
For at genoplive denne gamle tradition blev Mjødens Dag indført i 2018 i samarbejde mellem danske mjødbryggere og Danmarks Biavlerforening. Se mere her: www.mjoedensdag.dk
Dagen fejres hvert år i slutningen af september – tæt på Skt. Mikkelsdag – som en hyldest til håndværket, naturen og den danske honning.
Formålet er at minde os om, at mjød er en del af vores fælles kulturarv – og samtidig en moderne vin med uendelige muligheder.
Yderligere information
Bogen Mjød – Verdens ældste vin af Søren Lyshøj