Skip to content

Høst

VP22(5)-Forside-DSCF0089-v2-mini-webNår vinen er passet gennem sommeren, står vi for det næste vigtige punkt af hensyn til druernes kvalitet – høsten. Vi skal vælge det rette tidspunkt for årets høst.

Kontroller vejrudsigten, inden du fastlægger datoen.

Vi skal måske have aftalt med venner og bekendte, at de kommer og hjælper.

Vi skal sørge for, at alt, hvad der skal bruges, er tilstede. Specielt er der mange, der gennem årene har bestilt gær for sent.

Høstdata indberettes til foreningen på et skema, der kan hentes her: Høstskema

HøstBlå

Der er i gennemsnit 107 dage fra blomstring til høst for blå druer, men det afhænger jo af vejret, så det kan kun bruges som en grov retningslinie.

Hvis man gennem en årrække registrerer, hvor lang tid, der går fra druerne tager farve, til høst, vil man straks være lidt tættere på.

Bemærk i øvrigt, at der er større forskel mellem blomstringstidspunkterne, end ved høst. Det fortæller mig, at mange høster før druerne er modne, fordi de er bange for frosten.

HPIM2076

Vinhøst på Højvang

HøstGrønne

For grønne druer er der i gennemsnit kun 99 dage fra blomstring til høst.

Og som det ses i næste diagram, er der stor forskel på høsttidspunkt fra år til år.

høsttider

Merete Løwig Larsen, Charteau Lestage Simon fortalte på Vinterseminar den 26. januar 2003 at høsttidspunktet blev bestemt ud fra måling og vejning hver uge af 100 druer høstet jævnt i hele vinmarken. Referat af seminaret kan findes på Lokalgruppe Sydsjællands hjemmeside.

Vægten af de 100 druer var en høstparameter. Høsten skulle starte, når druerne begyndte at tabe i vægt, for det var tegn på modenhed.

Måling af sukker, pH og syre er kendte parametre, som vi selv bør starte på fra 1. september. Sukkerindholdet, der er det letteste at måle, skal naturligvis være så højt, som det kan blive, men det er for sent at gøre noget ved det midt i september, når man opdager, at det måske er for lavt. Sukker kan tilsættes, så vi må tage, hvad vi kan få.

Syremåling kræver større druemængder. Det er ønskeligt at kunne følge syreudviklingen, for det er i forhold til syreindholdet, vi har de fleste erfaringer.

pH måling kan måles på en lille mængde fordi pH-værdien ikke ændres ved fortynding med demineraliseret vand.

Ved høst af 6 druer kan både pH og sukker måles uden fortynding. Der er stor forskel på druernes modenhed, så jo flere druer der indgår i målingerne, des tættere bliver resultaterne på den endelige måling ved høst.

Sammenlign resultaterne med tidligere målinger, så du kan fastlægge det optimale høsttidspunkt. Hvis det bliver dårligt vejr, skal du nok starte høsten lidt tidligere, end beregnet.

Du må tage vejret i ed, inden du starter høsten. Vi har normalt en prognose, der rækker 5 dage frem. Kommer der en langvarig regnvejrsperiode, bør du fremskynde høsten.

Kommer der et heftigt regnvejr på en dag eller to med efterfølgende ”indian sommer” skal du måske udskyde høsten et par dage.

Én ting er dog givet. Hvis der viser sig gråskimmel, skal du høste indenfor 3-4 dage – ellers går din høst tabt.enkeltdruer

 

Her er gennemsnittet af mine målinger over en årrække. Jeg har kun brugt tre druer pr. måling, men gik omkring 1. oktober 2009 over til at bruge 6 druer, så jeg også kan måle pH.

Som det ses, følger målingerne nogenlunde hinanden, så det vil være tilstrækkeligt at måle på en enkelt druesort, og så planlægge den øvrige høst derudfra.