Foreningen Dansk Vin (FDV) er interesse- og brancheorganisation for såvel hobby- som erhvervsvinavlere og vinproducenter. FDV er informations- og inspirationskilde for alle med interesse for dansk vin, frugtvin, mjød og destillater.
FDV blev stiftet i 1993 og har i dag over 1.000 medlemmer, fordelt på omkring 100 erhvervsavlere og 1.000 hobbyavlere. Erhvervsavlerne har omkring 375.000 vinstokke fordelt på ca. 125 hektar.
Gennem årene har FDV etableret sig som en forening med et højt fagligt niveau.
FDV afholder kurser, seminarer og workshops som et led i at fremme og kvalitetshøjne dansk vinavl og produktion af vin, frugtvin, mjød og destillater.
Medlemsbladet Vinpressen, som udgives 6 gange årligt, indeholder både faglige artikler, interviews og reportager.
Erfaringsudvekling og fællesskab omkring den passion som vi alle deler, er en vigtig del af grundlaget i Foreningen Dansk Vin.
Der findes erfa- og lokalgrupper over hele landet. Nogle er geografisk tilknyttet, andre er bundet op på en bestemt interesse. Fælles for alle er, at de er drevet af entusiastiske folk med en stor grad af pionerånd og villighed til at dele erfaringerne.
Et historisk tilbageblik
Det følgende om tiden op til stiftelsen af Foreningen af Danske Vinavlere er citeret fra en artikel af foreningens første formand Peter Lorenzen i Vinpressen 11(2), sommeren 2003:
I 1989 læste jeg en artikel i tidsskriftet „Haven“, som skulle få stor betydning for min efterfølgende virkelyst. Den handlede om en haveejer i Frøstrup – Svend Bach – som dyrkede vin på friland, og som oven i købet lavede vin af druerne. Som hos en gammel cirkushest, der igen lugter savsmuld, blussede min interesse for vinfremstilling op igen. Her måtte det være muligt for mig at kombinere en del af mine forskellige interesser: Glæden ved at nyde et godt glas vin samt muligheden for at dyrke og lave vinen selv. Jeg fik hurtigt en aftale med Svend Bach og tog til Frøstrup for at besøge ham. Han kendte en anden vinavler i det nordlige Jylland – Knud Ladefoged i Salling – som jeg også besøgte. Hos ham fik jeg navne og adresser på yderligere et par vinavlere, som igen kendte andre rundt omkring i landet – og som jeg rejste rundt for at besøge: Finn Toft, Henrik Hendriksen, John Bartram, Anders Piilgaard, Erik Juhl, Jørgen Teik og Ole Bønsdorff. Desuden besøgte jeg Balsgård forsøgsstation i Sverige, hvor de også beskæftigede sig med vinavl – dog især til spisebrug.
Hos alle disse pionerer blev jeg forsynet med stiklinger af i alt 25 forskellige sorter, som jeg i 1991 plantede i min vingård på gartnerskolen Søhus. Her havde jeg lånt 400 m2 gammel hestefold, som blev pløjet op og tilplantet. Siden hen er vingården blevet udvidet med 100 m2, og de fleste af de oprindelige sorter er ryddet og erstattet med nyere (og bedre). Senest er Leon Millot blevet ryddet, og nu har jeg kun to sorter tilbage fra dengang (Madeleine Sylvaner og Madeleine Angevine). Desuden fik jeg fat i bogen „Dyrkning af vin på friland og i hus“, som Jørgen Bech Andersen havde udgivet på Clausens forlag allerede i 1984, og som jeg havde stor glæde af. Efterhånden fik jeg kendskab til flere og flere, som dyrkede vin i Danmark, og i 1992 samlede jeg dem i en liste over danske vinavlere. Denne gamle liste, som blev sendt til alle de medvirkende, omfatter 31 vinavlere, hvoraf de 3 var fra Fyn – og resten ligeligt fordelt mellem Sjælland og Jylland. Listen omfatter foruden navne og adresser også en oversigt over vingårdenes størrelse, beliggenhed, jordbund, læforhold m.m. – og naturligvis også de dyrkede sorter. Dette var forløberen for de senere medlemslister og høstrapporter, som FDV udgiver.
Snart herefter opstod tanken om at mødes og måske danne en forening. Jeg indkaldte derfor til et møde på Gartnerskolen Søhus den 7. februar 1993, hvor 35 vindyrkende pionerer trodsede vintervejret og mødte frem til dette møde, som hurtigt udviklede sig til en stiftende generalforsamling. Den første bestyrelse bestod af Peter Lorenzen (formand), Anita Holmen (kasserer), Jens Michael Gundersen (redaktør), Kurt Skårup Jepsen, Mogens Salling og Benny Gensbøl. Traktementet bestod af medbragt mad og drikke, og det øvrige program bestod i en tur rundt i min vingård, som på det tidspunkt var to år gammel, samt en demonstration af sukker- og syremåling i most og vin.
Efter stiftelsen af Foreningen af Danske Vinavlere gik det stærkt med interessen for vinavl herhjemme, og den næste liste over danske vinavlere fra slutningen af året 1993 indeholder 75 avlere. Altså en fordobling af medlemstallet på godt et halvt år. Den nystartede forening fik blod på tanden på grund af denne voldsomme medlemsfremgang, og vi kastede os ud i at skrive et brev til myndighederne, hvor vi ønskede at blive optaget blandt EU’s vinproducerende lande med ret til at producere og sælge dansk vin. Nu havde vi jo efterhånden næsten 100 vinavlere i ryggen, og det var oven i købet lykkedes for nogle få vinavlere at fremstille vine, som kunne drikkes med velbehag! Vi skrev til ministeriet delvis på opfordring fra et af vore medlemmer, som selv havde prøvet tidligere – men uden held. Måske har man fået sig et billigt grin inde i ministeriet, da de dengang åbnede vores brev, men virkeligheden har siden hen overhalet os indenom, og syv år efter stiftelsen blev vores ønske efterkommet. Danmark var nu blevet et vinproducerende land. Hvem havde troet det – dengang i 1993, da mange af os knapt nok vidste, hvad der var op og ned på en vinstok.
