Forårets kurser er igang
De tre første kurser i foråret 2021 blev afholdt lørdag den 20. marts, hhv. to kurser i Jylland og et på Sjælland. De første kurser omhandlede bl.a. vinterbeskæring, espalier og arbejdet i vinmarken her i foråret.
På grund af de nuværende Corona-restriktioner, foregik kurserne udendørs. Vejret viste sig ikke fra sin milde side. Som det kan ses på billederne var det varme vintertøj nødvendigt.
Billederne er fra kurset, der blev afholdt på Vesterhave Vingård i Karremæksminde. Tak til Jesper Rye Jensen for værtskabet, og tak til instruktørerne Jesper, Frederik, Søren, Keld og Lars for et inspirerende kursus.
På nogle kurser er der fortsat ledige pladser, bl.a. kurset den 10. april, hvor der i skrivende stund er 4 ledige pladser. Klik her for at se ledige pladser.