Skip to content
Vinvej

Hjemmesiden vinavl.dk henvender sig primært til FDV’s medlemmer, mens vinvej.dk primært henvender sig til danske og udenlandske turister. Hjemmesiden vil være tilgængelig på både dansk, engelsk og tysk. Dog vil kortvisningen kun være på engelsk.

Den nye udgave af vinvej.dk blev lanceret den 15. marts 2026.

Formålet med den nye vinvej.dk kan sammenfattes til:

  • Et overskueligt værktøj, som både danske og udenlandske turister kan bruge til at finde og besøge danske vinproducenter.
  • En præsentation af de danske kommercielle vinproducenter
  • En præsentation af dansk vin

Tilmeld dig til vinvej.dk

Alle erhvervsmedlemmer i FDV har mulighed for at blive præsenteret på vinvej.dk, og dermed deltage i FDV’s marketing tiltag.

De informationer som den enkelte producent skal indsende er:

  • Et billede
    • Format: jpg, jpeg, png eller WebP
    • Størrelse: 2400 x 1600 pixels eller større. Billedet skal være i landskabsformat, dvs. bredere end højere, max. filstørrelse 5 Mb
    • Så stor billedkvalitet som muligt
    • Filstørrelse max. 5 Mb
  • En kort beskrivelse
    • En kort beskrivelse på ca. 50 ord, men max. 100 ord. Kun tekst uden links og billeder.
  • En længere beskrivelse
    • Max. 250 ord
  • Links til producentens hjemmeside, Facebook eller tilsvarende
  • Kontaktinformation
    • Mail, tlf. og adresse
    • Åbningstider og andre informationer, som ændres jævnligt, skal ikke angives
  • Angivelse af de ydelser som producenten tilbyder.
    • Valgmuligheder: Rundvisning, vinsmagning, camping, butik, vinsmagning, etc.

Teksterne skal leveres på dansk og oversættes automatisk til tysk og engelsk.

Både den korte og lidt længere beskrivelse bør bør tage udgangspunkt i dansk gastroturisme, og bør være appetitvækkere til at søge yderligere oplysninger på producentens hjemmeside eller sociale medier.

FDV kan eventuelt formidle kontakt til en tekstforfatter i forbindelse med fremstilling af teksterne.

Bemærk: Tilmelding kan ikke, som tidligere, ske under Medlemsdata, men kun ved at klikke på ovenstående link.

Indholdet på vinvej.dk

Vinvej.dk indeholder følgende tre dele:

  • Søgefunktioner for at turisterne kan fremsøge producenterne.
  • Turistrelateret information om dansk vin.
  • Information om dansk vin beregnet for pressen.

Søgefunktioner

Der er mulighed for at fremsøge vinproducenter på forskellige kategorier, f.eks. rundvisning, overnatning, café og økologi. Samtidigt vil det være muligt at afgrænse søgningen på regioner, f.eks. Fyn eller Jylland. Søgeresultaterne vises med et billede og en kort omtale af hver producent, samt et link til en side med mere information om producenten.

Alternativt vil det være muligt at foretage søgningen på et Danmarkskort. Kortvisningen vil kun være tilgængelig på engelsk.

Turistrelateret information om dansk vin

Mange bliver overrasket over at det er muligt at fremstille kvalitetsprodukter inden for vin, frugtvin, cider og mjød. Den turistrelaterede information kan forhåbentligt skærpe interessen for de danske kvalitetsprodukter.

Information om dansk vin beregnet for pressen

Pressens interesse for de danske kvalitetsprodukter har været stigende de senere år. Informationen til pressen tager udgangspunkt i de typiske spørgsmål som FDV får fra pressen.

Foreningen Dansk Vin
FDV's cookiepolitik

Denne hjemmeside anvender cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse, bl.a. så vi kan huske dine seneste indtastninger og til at analysere brugen af hjemmesiden.

Læs om FDV's privatlivs- og cookiepolitik