Forside Vinavlerforum 2 – Vinificering Uklar rosé

Dette emne indeholder 4 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af Ole N. Østergaard Ole N. Østergaard 3 måneder, 1 uge siden.

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #62006
    Erik Bækkelund
    Erik Bækkelund
    Deltager

    Jeg har en Rondo rosé stående til klaring i et isoleret udhus ved ca 4 grader. Den er stadig væk totalt uklar. Jeg har en anden rosé og flere hvidvine stående, som ser helt klare ud. Hvad kan være forklaringen?

    Druerne blev høstet med en Oechsle på 94 og en syre på 10,6. Der blev tilsat pectolase efter afstilkning og bentonit (2g/l) efter presning. Der er gæret med Lalvin 71B. Vinen har en let sødlig smag med et restsukker på 0,25% glukose, og syren er målt til 9,4 g/l.

    #62007

    Jamen herregud, det er endnu ikke jul, så der er masser af tid. Lad vinen stå og passe sig selv, det giver den bedste vin, hver gang der kastes rundt med den falder kvaliteten. Du har i øvrigt ikke skrevet noget om, om du har tilsat klaringsmiddel.

    Hilsen fra Silkeborg.

     

    #62008
    Erik Bækkelund
    Erik Bækkelund
    Deltager

    Jeg har ikke tilsat klaringsmiddel. Vinen er ikke bare uklar, den er meget grumset, hvilket undrer mig, da vinen i alle mine andre balloner er fint klare på nuværende tidspunkt.

    #62009
    Erik Carstensen
    Erik Carstensen
    Deltager

    Mine rosé vine er heller ikke helt klare, det plejer de at blive i løbet af januar måned. Men det er flere ting ved din vin, som jeg studser ved:
    Som før beskrevet er Lalvin  71B ikke god til at gære al sukker ud. Jeg bruger den som vildgær for derefter at lade en rigtig vingær med  “Saccharomyces” overtage gæringen.
    Der er stadig for høj syre i din vin. Det plejer at falde gennem gæringen. Jeg har ikke rigtig forstand på % glukose og om, hvordan du måler det. Jeg måler bare sukkerindholdet i oechsle med en flydevægt, resultatet skal helst være under nul.
    Hvis gæringen ikke er tilendebragt, kan den kun sættes i gang, hvis der ikke er tilsat for meget sulfit.
    Lidt vinsyre fjernes ved kuldestabilisering (i frostvejr et par døgn).
    Du kan reducere syren 1 g/l med kridt.
    Klaringen kan klares med “Klarvit”, men vent til sidst i januar og giv vinen en chance.
    Selvom din vin er lidt sød, skal den nok blive populær på terrassen til sommer!

    #62010

    Jeg fandt dette i et katalog, som vi fik på et laboratorium, da vi var i Champagne.

    Hvis der er (for  meget) pektin i vinen har den svært ved at blive klar, det er bl.a. derfor vi tilsætter pektolase enzym til must.

    Med denne prøve kan man se om der er pektin tilstede.

    1/3 must + 2/3 90% alkohol tilsat 1,5% koncentreret saltsyre.

    A: Indeholder pektin.

    B: Indeholder delvis nedbrudt pektin.

    C: Ingen pektin tilstede.

    Er der pektin tilstede kan det formentlig hjælpe at tilsætte pektolase enzym.

    Hilsen fra Silkeborg

     

    • Dette svar blev ændret 3 måneder, 1 uge siden af Ole N. Østergaard Ole N. Østergaard. Årsag: Stavefejl
Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.