skip to Main Content

Forside » Vinavlerforum » Vindyrkning » Solaris – blomsterstande falder af

Forfatter
Emne
#59298

Oplever andre problemer i Solaris her hvor blomstringen netop er startet?

Her har vi de sidste 14 dages tid kunne se, at enkelte af blomsterknopperne visner og falder af – i nogle klaser helt op til 50%.

Det er således formodentlig ikke et egentlig blomstringsproblem, da det startede inden blomstringen gik igang, men noget helt andet.

jan thrysøe

Guldbæk Vingård

Viser 15 svar - 1 til 15 (af 15 i alt)
Forfatter
Svar
  • #59299

    I det midtjyske m.v. her vi haft det samme, først solaris og derefter øvrige sorter. Dog ikke leon millot. Sidste år var det også meget slemt. Dilemmaet står så i om  man vil stå stille og se på at skimmelen breder sig og ødelægger høsten, eller med vil tage chancen og sprøjte og dermed skade blomsterne. Jeg har valgt det sidste, og det ser ikke ud til at sprøjtningen har skaldet (ret meget).

     

    Her er hvad jeg bl..a. her skrevet ud til Midtjyske Vinavlere:

    Hej Vinvenner.

    I fortsættelse af tidligere mail om skimmel har vi fået nyt, ikke absolut bedre oplysninger, men Lars Hageman siger, at det er gråskimmel. Mod gråkimmel kan man sprøjte med (svovl ), candit

    Candit  Teldor eller Switch 62,5 WG.

    Siden sidst har jeg sprøjtet, det har stabiliseret noget, men på Johanitter er der nye angreb. Jeg sprøjtede så mod både gråskimmel og meldug, jeg håber så på at angrebet er slået tilbage for en tid.

  • #59301

    Hej – Problemet der vises af et koldt og til tider vådt forår er “forkølelse” og dermed manglende næringsstof optagelse. Der er ikke nok magnesium til at styre væksthormonerne sammen med jern optagelsen og det er særligt slemt når der støder calcium mangel til så bliver immunforsvaret svækket. Vækstvokslaget er for tyndt på de nye skud og dermed også blomsterknopperne. Tidlige svampe angreb.

    Planten har ikke noget at kæmpe imod med, og problemet er værst her hvor vi bor i et maritimt klima med stor luftfugtighed og ofte vrider vinden  i tilvæksten og sårdannelse er mulig.Tidlige svampe angreb.

    Løsningen er en støtte applikleringsplan fra det tidlige forår evt. på de første blade,ny forskning beskriver bladenes næringsstof optagelse til at være 8 til 20 gange større end afgivelsen af samme næringsstoffer fra rod systemet.

    Rødderne kan og er måske også hæmmet af “begrünung” i form af kløver – græs mv. sammen med jordtemperaturen.

    Dette er en meget kort beskrivelse af hvordan skaden opstår og nu er sket.

    Med venlig hilsen

    Jens

    1108

  • #59302

    Klokken er nu 19.00 01-07 – 17 og jeg har set 2/3 af sorts samlingen og det eneste jeg finder er enkelte sorte Solaris knopper ellers er der fin blomstring over det hele og jeg har kun applikeret 2 gange med mineral blanding uden calsium. flere sorter er færtige med blomstring bl. Rondos Onkel Saperi Serveniey

    INGEN sorte stilke!

    Til Ole de rødepletter på bladene er fra vand der ikke kunne komme væk for så rådner bladene.

     

  • #59316

    Jeg har samme oplevelse. Noget i Solaris men meget udtalt i Phoenix. Her udviklede blomsterknopperne sig meget langsomt og nu, hvor blomstringen er i gang visner de fleste knopper og klaserne falder af. Det var samme fænomen sidste år, men jeg troede det var en enlig svale. Overvejer at rive de 10 år gamle Phoenix op og erstatte dem med Riesel i stedet. Men jeg ville gerne først kende årsagen.

    Mvh. Vagn

  • #59317

    Hej Vagn
    Var de øvrige indlæg ikke belysende nok ?
    Der er en faktor mere end det jeg har beskrevet ovenfor er SO4 poderødder er for langsomme med at levere næringstoffer til den øverstedel af planten. Dette er detajleret beskrevet i en undersøgelse lavet over 3 år Klingnau Svejts, i tidskriftet Schweitzer Zeitschrift für Obst und weinbau marts 2015.
    Det er et af mange videnskabelige udsagn der findes også på Engelsk

    min kommentar er 8B teleki ikke virker tilstrækkelig her hos mig og at planter her hos mig fungerer bedst på egen rod.
    Og jeg har forsøgt med flere sorter du kan kigge forbi på http://www.kokaerwine.dk/vinsorter
    Mvh.
    Jens
    1108

    • Dette svar blev ændret 3 years, 9 months siden af Jens MadsenJens Madsen.
  • #59319

    Hej

    Iøvrigt besøg   https://www.youtube.com/channel/UChLAKc_v0aHesNBvhYTpjyw

    og se en vinmark der bliver passet efter Danske forhold og med store udbytter af høj kvalitet.

    Mvh. Jens

    1108

  • #59321

    Jens Madsen har gode pointer og måske skal vi bare huske at det har været et helt andet år end sidste år. I 2106 havde vi varmt vejr det meste af Juni. I år har både maj og juni været kolde og vi har ligget lige på grænsen til hvad der kan give en fornuftig blomstring. Temperaturen har generelt ligget betænkeligt tæt på de 16 grader der skal til for at klaserne bliver bestøvet ordentligt og “forkølet” er nok det rette ord hvis planterne har været udsat for det i månedvis. Jeg vil gætte på at de avlere der ligger tæt på kysten er hårdt ramt da det iskolde havvand har sænket temperaturen i kystnære områder. Jeg bor i år lige på den gode side af grænsen – mere end 10 km fra kysten. Blomstringen forløb tilsyneladende ok men i modsætning til sidste år er der store forskelle fra plante til plante – især på Solaris. Selv på de enkelte planter er der flere steder stor forskel på klase 1 og 2 – i størrelsesordenen 14 dage. Jeg har valgt at pille de klaser af der allerede nu ser ud til at være langt bag efter de andre for at få en ensartet kvalitet.

    Jeg har sprøjtet med svovl umiddelbart før blomstring og givet en grundig sprøjtning med bittersalt (magnesiumsulfat) straks efter blomstring. Denne behandling vil jeg gentage med max 14 dages mellemrum da mange af planterne er (lidt) lyse pga. magnesiummangel.

    Vagn: Du bør overveje Riesel grundigt. Jeg plantede selv 12 planter i 2013. I 2015  modnede de slet ikke og sidste (super) år gav de blot 5 liter most med 71 Oe d. 2/10. Jeg har dog valgt at plante 21 planter mere i år pga. interessante smagsnuancer + meget sund plante. Men man skal vist ikke forvente at kunne høste hvert år og de opnår nok sjældent en modning hvor man undgår at måtte tilsætte sukker. Har læst et sted at de modner en uge efter Solaris men glem det !  Jeg høstede mine Solaris 15/9 med 94 Oe. Mine Riesel ændrede næsten ikke sukkerindhold herfra til høst næsten 3 uger efter. Men den begrænsede høst smager bare godt. Som Riesling – dog med lidt rigelig sødme.

    Venlig hilsen

    Mogens Ribo Petersen

    Domaine Ribolund

  • #59322

    Hej

    Svovl og Magnesium er ikke nok for en nogenlunde blomstring !!

    Man bør vide hvad der skal til for dette og ikke bare fokusere på hvad kan jeg få af  klaser, det er planten der bestemmer og ikke dig, men hjælp i form af blad applikation for en “vitamin” indsprøjtning,  stadig væk se om der er næringsstof underskud for den produktion du ønsker planten leverer, på det tidspunkt planten har behov.

    Mvh.

    Jens

     

  • #59323

    Tråden er vist sprængt, den handler om “visnende blomsterklaser”.

    Lav en ny tråd om valg af sorter, hvis det skal diskuteres.

     

  • #59324

    > Hej Mogens
    Tak for din reaktion. Jeg har svaret Jens, som du kan se og jeg må nok indstille mig på fremover at skulle behandle med både svovl og bladgødning. For at det ikke skal være løgn, så har jeg også sprøjteskader fra nabomarkerne endnu mere end sidste år. Måske skulle man overveje at dyrke gulerødder i stedet.
    Jeg er helt enig med dig i, at det i år er et helt anderledes år rent temperaturmæssigt, end vi har været vant til. Her i juli måned har vi flere nætter været under 10 gr. C, så væksten er sat i stå. Og om dagen har det blæst, så mange blade og topskud er blevet ødelagt. Blomstringen har derfor taget lang tid. De første sorter begyndte at blomstre d. 23. juni og de sidste er dårligt færdige her en måned efter. Det bliver vist ikke noget godt vinår 2017.

    Mvh. Vagn

  • #59325

    Hej Jens
    Tak for reaktionen med gode råd på chat-siden. Jeg prøvede at sende nogle fotos til dig, men jeg kunne ikke hente dem ind fra mobiltelefonen.
    Jeg har skyndt mig at give alle stokke bladgødning og efter 2 dage kan jeg allerede se en bedring. Bladene er blevet partielt lidt mørkere grønne og der er ikke kommet yderligere visne klaser. Desværre er de blomsterklaser, som er visne/faldet af jo tabt for i år. Jeg har ikke tidligere i de 13 år, jeg har dyrket vin, benyttet bladgødning systematisk, men jeg havde da noget stående.
    Ud over de 2 sorter Phoenix og Solaris kan jeg nu se, at der også er lignende problemer med Rondo omend i mindre omfang. På Johanniter, Riesel, Orion, Muscaris og Bianca er der ikke noget at se.
    Næsten alle mine stokke er stiklingeformeret, så grundstammen kan jeg ikke gøre så meget ved. Alle stokke står i græsdækket jord.
    Mvh. Vagn

    • Dette svar blev ændret 3 years, 9 months siden af Vagn ChristiansenVagn Christiansen. Årsag: Glemte en sort
  • #59326

    Hej Ole

    Jeg er med igen. Skulle lige finde ud af, hvordan systemet virkede.

    Mvh. Vagn

  • #59329

    Hej Jens,

    Jeg er helt enig med dig i at svovl og magnesium ikke i sig selv sikrer en ordentlig blomstring. Det bestemmer vejret jo næsten 100 %. Men en beskyttende sprøjtning med svovl lige før blomstring kan hindre at der f.eks går gråskimmel i blomsterne. Magnesium mangel har mange af vores planter jo og da  magnesium ikke er særligt mobilt, styrker man jo bedst planterne ved at sprøjte det på planterne regelmæssigt – og senere  for at hindre stilklammelse.

    I min vinmark kigger jeg på sundhedstilstanden året før. I 2016 havde jeg nogle få planter der var svage. Dem har jeg konsekvent skåret tilbage så de kun bærer mellem 1/3 – halvdelen af de andre planter i år. Hertil har jeg så “finjusteret” i år så alle planter der har f.eks en god klase og en forsinket klase på en gren har fået pillet den forsinkede/svage klase af. Med dette synes jeg at jeg “lytter” til hvad den enkelte plante rent faktisk ser ud til at være i stand til at producere.

    Mvh

    Mogens Ribo Petersen

    Domaine Ribolund.

  • #59332

    Hej.

    Nu her hvor den sidste sort, zalas perle, er færdigblomstret, ser det ikke så dårligt ud. De svampeangreb der var ved blomstringens begyndelse, blev der sprøjtet mod, og der er sprøjtet en gang mere. Det er muligt at planterne er forkølede og mangler gødning, men det er altså fungiciderne/svampemidlerne der har reddet høsten indtil nu.

    Der bliver i nogle af indlæggene skrevet om bittersalt/magnesiumgødning og svovlgødning som gødning. Planterne skal selvfølgelig være i god kondition, men brugen af de to produkter er vist blevet misforstået, idet de oprindelig har været en del af en sprøjteplan, som Lars Hagerman havde i Vinpressen #1-2007-s.11 ff. Bittersaltet er jo en nødvendig makrogødning der bl.a. mindske stilksyge. Der er ofte magnesiummangel i vore vinmarker/-haver, og magnesium er meget mobilt, og flytter sig fra bladene til topskuddene hvis der er mangel, derfor kan det ses som gule plade på grønne sorter og røde blade på røde sorter. Svovlbladgødningen er mod meldug. Dette kan bruges, da det stort set er det samme som svampemidlet Kumulus S. Men da sprøjtemidler-produkter er meget dyrere end gødnings-produkter, er det en økonomisk fordel at anvende gødningen. Selvfølgelig virker svovlen også som næringsstof for planterne, men man kan næsten ikke købe en blandingsgødning uden at der er svovl deri, i øvrigt er det af samme grund meget sjældent, at der forekommer svovlmangel i vore marker.

    Lige nu der det ud til en kanonhøst, men der kan jo ske meget inden oktober.

  • #59333

    Hej Ole,

    Tak for dit svar. Jeg vil meget gerne have en lille sludder med dig hvis du har tid. Jeg har desværre ikke længere dit nummer da det gamle vinavlerforum ikke virker mere. Vil du sende dit nummer på Ribo@privat.dk eller slå på tråden 21 68 15 35 ?

    Bedste hilsener

    Mogens Ribo Petersen

    Domaine Ribolund

Viser 15 svar - 1 til 15 (af 15 i alt)
  • Du skal logge ind for at besvare indlæg.