Forside Vinavlerforum 1 – Vindyrkning Rondo og syre. Et fantastisk vin år – eller?

Dette emne indeholder 8 svar, har 6 stemmer og blev senest opdateret af Per Bach Per Bach 1 uge, 4 dage siden.

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #61869
    Per Bach
    Per Bach
    Participant

    Så er de fleste vist ved at have høstet eller klar til det. Der er blevet talt meget om at det bliver et fantastisk år, men blev det nu også det?? Jeg er ikke så sikker.  Kvantitet måske- jeg har aldrig set så mange druer på alle sorter samtidig , men kvaliteten vil jeg nok sætte spørgsmål ved . Ganske vist var vores druer generelt mere modne end i 2017 , men de er langt fra så modne som i  2016. Helt galt står det til med vores  Rondo. Vi har 2 marker i umiddelbar nærhed af hinanden med ca. 100 stokke i hver mark  . Eneste forskel er at på den ene mark er vinstokkene podet, det er de ikke på den anden.

    I Marken med podede vinstokke er der ingen tegn på sygdom, men der er opstået, hvad der ligner ædelråd, druerne  begynder at skrumpe og  ligne rosiner.  Dette lyder jo umiddelbart helt fantastisk , Men det er bare ikke så godt når man begynder at måle på sukker og syre . sukkeret lå den 27/9 på omkring 86-88 oe og det ser jo umiddelbart godt ud  , men når man så måler på  syren, ligger den på 15-16g/l , og det er jo nærmest håbløst at lave drikkelig vin af. Det ser for mig  ud som om  druerne er begyndt at skrumpe inden de var modne. Om det skyldes mangel på regn, (optagelse af vand gennem grundstammen) ved jeg ikke, stokkene  har haft en meget flot grøn løv væg hele sommeren, og ikke vist tegn på sygdom eller vandmangel.  .

    På marken med  stokkene på egen rod ser druerne  helt anderledes store og spændstige ud. Samme dag ,   d. 27/9 målte jeg også druerne på denne mark,  Sukker og syre er viste sig mere normalt , ca. 64-66 oe og 11-12g/l syre, men igen , det er jo slet ikke imponerende efter denne sommer.  Jeg havde forventet meget mere af Rondo i år.  Derfor høstede vi ikke Rondo ,  vi vil istedet  høste på lørdag d. 13/10. For øvrigt ser druerne på egen rod i dag d. 8/10 stadig fine og store ud, ingen tegn på skrump.

    logikken er jo uden tvivl , at når vandet forsvinder fra druerne, stiger sukkerindholdet, men også syren.

    Det skal lige bemærkes at vinstokkene står på åben mark kun med lidt læbælte ,  ikke i en Have

    Er der nogen der har oplevet noget lignende med Rondo i år????

    Vh. Per Bach

    Langå Søgård Vinlaug

    #61870
    Ivan Tofte Hansen
    Ivan Tofte Hansen
    Participant

    Hej Per

    Mine Rondo har også set forfærdelige ud her ved høst, mange indtørrede druer, men jeg har også haft en del bøvl med meldug fra juni af, og måtte ty til en behandling med candit. Jeg tænker at “rosinerne” er et resultat af meldugen.

     

    Mvh

    Ivan

    #61871
    Lars Holt
    Lars Holt
    Participant

    Det lyder som om dine og Pers podede stokke har stiklsyge.

    Jeg har meget spredte oplevelser med rondo fra 58 oOe i den nordlige halvdel af en række til 72 oOe i den sydlige ende af rækken,  derefter 72 og 76 oOe til 102 oOe i den sidste høstet 5 dage senere.

    Men kvaliteten af de øvrige druer er generelt meget fin.

    Dog har min Maréshal Foch fået lov til at hænge for længe. De ringeste klaser er fra 90-96 oOe, men dem oppe på taget (som jeg ikke har holdt øje med) er rådne. Måske tager jeg lige en ekstra tur derop, når alle øvrige sorter er høstet.

    Jeg glæder mig til at modtage jeres høstrapporter.

    • Dette svar blev ændret 1 uge, 5 dage siden af Lars Holt Lars Holt.
    • Dette svar blev ændret 1 uge, 5 dage siden af Lars Holt Lars Holt.
    #61874
    Per Bach
    Per Bach
    Participant

    Desværre Lars, der er ikke stilksyge i druerne i år, stilkene ser friske og grønne ud. vi har andre år  haft stilksyge  men ikke i år. Heller ikke meldug. De er sprøjtet forebyggende en gang med Kumulus-S og de har set super sunde ud indtil for en månedstid siden. De skrumper bare ellers ser de fine ud.

     

    #61875
    Ole N. Østergaard
    Ole N. Østergaard
    Participant

    Hej Per, du undrer dig over, at rondo ikke er mere moden, end den er efter denne sommer, du bør måske ikke undre dig. Det var nemlig ikke en god modningssæson. De sidste uger før høst er afgørende for kvaliteten. Der skete jo det, at vi pludselig fik regn, og specielt rondo tog vel imod vandet. Oechsle-tallet stod næsten stille en periode under modningen, mens druerne blev større og større. Den dannede sukker skulle fordeles på mere vand, og dermed blev sukkerprocenten moderat.  Men jeg har nu en formodning om, at tanninerne er modnet. Jeg har gået og tygget mig igennem flere mundfulde, spyttet kærner og kød ud og tygget skindet godt igennem, og jeg kunne ikke finde noget grimt grønt, så jeg trot at det går.

    Hilsen fra Silkeborg.

    #61876
    Per Bach
    Per Bach
    Participant

    Hej Ole

    Jeg har ikke systmatisk målt sukker sommeren igennem , tiden tillader ikke så mange besøg i marken , men du er nok inde på noget rigtigt , med at vejret sidst i modningen ikke var heldigt, måske spicielt for Rondo.

    Per

     

     

    #61877

    Jeg så også lidt “rosiner” da jeg høstede de sidste 3/10. Men målinger ok. 88 OE, pH 2,88 (ja det er noget lavt) og TA 9,8. Det kan lige gå an.

    Venlig hilsen

    Mogens Ribo Petersen

    Domaine Ribolund

    #61878

    Står med præcis samme problem, kun på rondo og kun so4. Dog også let stilklammelse.

    Har et par teser…

     

    1. So4 som grundstamme er bestemt ikke glad for tørke og virker generelt ringe til optag af næring og mikronæringsstoffer. Alt andet jeg har, har været optimalt. Undtagen hvad der står på so4.

    2. Hænger lidt sammen med 1. Næringsmangel grundet de optimale vækstforhold og antal druer der skal modnes = planten kan ganske enkelt ikke følge med.

    3. Generel vandmangel. Har på flere sorter lagt mærke til at tentakler simpelthen visner af fra bunden og op. Åbenbart et noget tidligere signal end noget andet. Det kommer ihvertfald før vækststop i toppen, og hvis det er helt galt, blade der folder eller vender mod nord for at stoppe fordampning.

    #61879
    Per Bach
    Per Bach
    Participant

    jeg er ikke helt sikker , men der er stor sansynlighed for at vores podede Rondo står på SO4 , kyndige mennesker mener at kunne se det på den tynde grundstamme, og så vidt jeg husker var det den mest solgte grundstamme da vi købte planterne .

    Per Bach

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.