skip to Main Content

Forside » Vinavlerforum » Frugtvin » Lav frugtvin

Forfatter
Emne
#68419

Vi savner opskrifter på, hvordan man laver en god frugtvin.

Jeg lavede frugtvin af mange forskellige frugter og grøntsager fra 1972 til 1999. Men der blev brugt for meget vand, så det er ikke opskrifter jeg vil bringe her.

Jeg ser hellere, at I, der laver god frugtvin, sender mig jeres opskrifter, så vi kan få dem lagt her på hjemmesiden.

Viser 3 svar - 1 til 3 (af 3 i alt)
Forfatter
Svar
  • #68455

    Hej Lars

    Ja der er jo ikke meget gang i dette emne, så lad os få gang i det.

    Her på Guldbæk Vingård laver vi en del frugtvin. Da det ikke er EU reguleret som druedelen er det vel kun fantasien der sætter grænsen, lad mig komme med nogle eksempler:

    Cryokoncentret hedvin både gæret og ugæret, er det der sælger bedst lige pt, her hos os – og det smager jo også “hammergodt” med 230 – 250 g restsukker og et næsten urealistisk smagsbillede.

    Still vine med større eller mindre mængder af cryomost, med et lavere udgangspunkt af sukker, men stadig højt i forhold til standard druemost – her som regel omkring 110- 120 Oechle. gæret op som almindelig hvidvin og stoppet medens der stadig er en del sukker tilbage, da der ellers er fare for at syren – der jo ligesom sukkeret er op koncentreret, bliver for dominerende.

    Er man så modig og ikke fanget af den gængse “vinsnopperi” blander man den kraftige Cryo-æble-vin med f.eks en skøn og helt tør Muscaris hvidvin og får et fantastisk produkt (her kalder vi den “Dialog”, og den sælger rigtig godt). På etiketten står der naturligvis FRUGTVIN og det er vel lige så fint som bare VIN 🙃

    Da Cryo metoden ikke går an økologisk, går vi mere og mere over til rene frugtvine, men chaptaliseret med sukker og honning, så  alc. kommer til at ligge på ca. 11 % – både i still og mousserende.

    ER man rigtig tosset kan man jo prøve at lege med f.eks ingefær, aronia osv. som blandingspartner. Det kan der komme mange spændende ting ud af.

    Som noget helt nyt regner vi med, at vi i år skal prøve at lave vin på HONNINGBÆR – og hvad er så det?. Det korrekte danske navn er BLÅFRUGTET GEDEBLAD. På engelsk kaldes bærret for HASKAP og i Canada laves der en del vin, hvor honningbær indgår. Bærbusken stammer oprindeligt fra Hokkaido i Japan og nogle sorter fra Sibirien. De er ekstremt hårdføre – blomstrer og sætter frugt allerede i maj.  Bærret der ligner et aflangt blåbær opbygger næsten samme sukkerniveauer som druer og er samtidig fuld af sunde komponenter i lighed med aroniabærret.

    Vi plantede for 3 år siden en forsøgsmark og om alt går vel (blomsterne skal insektbestøves) høster vi for alvor første gang i år.

    Jan Thrysøe

    Guldbæk Vingård

  • #68479

    Lars Holt efterlyser opskrifter m.v. på frugt- og anden vin. I 2018 udkom en ny udvidet udgave at <span style=”text-decoration: underline;”>VIN af druer og anden frugt</span>  udgiver at Jørgen Bech-Andersen og Jørgen Broe.

    Det er bare at begynde.

    Hilsen fra Silkeborg

     

  • #68510

    Undskyld – og med al respekt – men umiddelbart tænker jeg at Jans indlæg her er mere inspirerende end Jørgen Bech-Andersens gamle opskrifter.

    DBH Ole

Viser 3 svar - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal logge ind for at besvare indlæg.