Dansk Vinskue med rekordstort antal vine

Medaljemodtagere 2019

Dansk Vinskue 2019 afholdt med rekordstort antal vine.
Nu også med mjød!

Vilcon Hotel og Konferencecenter: Det årlige danske vinskue arrangeret af Foreningen Dansk Vin, FDV, har i år haft deltagelse af et rekordstort antal vine og for første gang var der også mjød med på programmet. Sidste år blev foreningen udvidet med frugtvinsproducenter og i år er det altså så de danske mjødproducenter, der har meldt sig under fanerne hos FDV.
Således var der i alt 314 bedømte vine i år og et meget stort antal guld og sølvmedaljer til uddeling.
2018 var en fantastisk sommer og kvaliteten af de danske unge vine på skuet er sjældent set bedre end i år. De danske frugtvine er generelt på et meget højt internationalt niveau og i år var ingen undtagelse. Når man samtidigt tænker på, at den danske vindyrkning og vinproduktion er bygget op på kun én generation, er det ret imponerende, hvor langt man er nået. Fremtiden smager vist af mere dansk vin.

På dagens vinskue blev der i alt givet guldmedalje til 16 vine, sølvmedalje til 22 vine, bronzemedalje til 31 vine. Af de i alt 314 tilmeldte vine, var der en klar overvægt af de såkaldte unge druevine med i alt 235 vine, mens der var stort set lige mange ældre druevine og frugtvine og et mindre antal mjød.

Vindervinene i de enkelte kategorier blev som følger:

Årets vinmager (bedste vin på skuet)
Lars Jacobsen, Røjle Vin – ”Rosé 2018”

Årets vinbonde (bedste unge vin på skuet)
Lars Jacobsen, Røjle Vin – ”Rosé 2018”

Årets bedste ældre vin
Sven Moesgaard, Skærsøgaard Vin – ”Skærsøgaard Hedvin”

Årets bedste frugtvin
Søren Damgaard, Copenhagen Winery – ”Aroma”

Klassen for unge druevine
Bedste mousserende vin: Sven Moesgaard, Skærsøgaard Vin – ”DONS (BOB) Cuvée Brut”
Bedste hvid- og orangevin: Lillian & Kim F. Madsen, MODAVI – ”Solen”
Bedste rosé: Lars Jacobsen, Røjle Vin – ”Rosé 2018”
Bedste rødvin: Torkil Sørensen, Skovkrogens Vinlaug – ”Pinot”
Bedste sød dessertvin: Flemming Højfeldt, Langå Søgård Vinlaug – ”White Ice”
Bedste hedvin: Steen Werning Hansen, Kristianshæj Vin – ”Kristianshøj Sweet Intense”

Klassen for ældre druevine
Bedste hvidvin: Jan Thrysøe, Guldbæk Vingård – ” 56º North – Solaris”
Bedste rødvin: Kurt Lundkvist, Svenstrup Gods Vingård – ”Rondo 2014”
Bedste sød dessertvin: Søren Lange Nielsen, Lønne Vingård – ”Sød dessertvin”
Bedste hedvin: Sven Moesgaard, Skærsøgaard Vin – ”Skærsøgaard Hedvin”

Klassen for frugtvine
Bedste traditionel cider: Jens Peter Bak, Nagelsbjerg Vin – ”Bøsserup Cox Orange”
Bedste mousserende æblevin: Søren Damgaard, Copenhagen Winery – ”Aroma”
Bedste mousserende frugtvin: Frantz Lundby, Andersen Winery – ”Elmsfeuer”
Bedste øvrige frugtvinstyper: Atle Sivert Tærum, ”Hylleblomst m/stikkelsbær”
Bedste isvin: Jens Skovgaard Pedersen, Cold Hand Winery – ”Malus Danica”
Bedste Mjød: Bente Christensen, Honninghuset – ”Honninghusets Drageblod”

For yderligere detaljer, kontakt Formand for vinskueudvalget,
Søren Refslund Møller – ellebaek1@outlook.dk
“Ellebækgård”
Lammestrupvej 18, 4140 Borup
Tlf.: +45 57527335 / +45 21292652