Vi mistede en pionér den 30. april

Jens Michael Gundersen Som årets Vinbonde Ved Dansk Vinskue I Vejle I 2005

Mange i vinavlerkredse reagerede med chok da nyheden om Jens Michael Gundersens tidlige død spredtes via de sociale medier i uge 18. Michael havde stor betydning for, at dansk vinavl blev til hvad det er i dag. Han var med til at stifte FDV og var den første redaktør af foreningens fagblad Vinpressen. Han blev landskendt, da han i 1998 vandt en pris som ”Årets vinbonde” i La Morra i Italien. Samme år udgav Michael sammen med ligeledes afdøde Benny Gensbøl bogen ”Vinavl i Danmark”, grundbogen for alle danske vinavlere. Michael ville være fyldt 53 i den kommende sommer. Niels Frees, som sad i FDV’s bestyrelse med Michael i nogle år, har på vegne af Foreningen Dansk Vin skrevet et mindeord i Vinpressens juninummer.