Redigeres af Lars Holt

Rondo er den mest udbredte blå drue til vinfremstilling i Danmark. Hvis du kan lide smagen skal den være i dit sortiment.DSCN0024-R-web

Oprindelse

Rondo stammer oprindeligt fra Tjekkoslovakiet, som en krydsning lavet af prof. Kraus i 1964. Han havde imidlertid ikke plads nok til at udvikle den nærmere, hvorfor han sendte nogle frø fra krydsningen til Geisenheim. Her blev den så videreudviklet af prof. Helmut Becker og en af frøene blev til rondo.

Rondo er en interspecifik sort – en krydsning mellem arterne Vitis vinifera og Vitis amurensis.

I første led blev Vitis amurensis krydset med Seyanets Malengra (en sort nært beslægtet med Prècose de Malingre). Et af resultaterne heraf blev sorten Zarya Severa. Den krydsede man så med St.Laurent og fik så (bl.a.) sorten Rondo. Vitis amurensis er altså en af Rondos “bedsteforældre”. Det betyder ikke, at Rondo nødvendigvis har en arvemasse på 25% fra V. amurensis. Hver at de krydsede planter falder forskelligt ud afhængigt af, hvordan genmassen i de enkelte individer er fordelt.

Alle Rondos ophav er meget tidlige, så det er “logisk”, at Rondo også er en sort med både tidligt udspring og tidlig modning.

Druer og udbytte

Rondo giver ret store, stærkt blåfarvede druer, der bliver bløde ved modenhed. Den egner sig næppe som udpræget spisedrue, men den smager dejligt.

Den tyske forsøgsstation Geisenheim angiver, at Rondo giver et middelstort udbytte. Erfaringerne herhjemmefra er nok snarere, at sorten giver et ret stort udbytte, og at det ofte vil være nødvendigt at fjerne klaser for ikke at skade kvaliteten. Udbyttet bør ikke overstige 1,0 – 1.5 kg per m2.

Rondo har indtil nu modnet hvert år i Danmark (undtagen i 2010 og 2015) og særligt i 1998 viste den sine kvaliteter. Dette år var vejret i blomstringstiden usædvanlig koldt. Stort set alle andre sorter end Rondo gav i 1998 et meget ringe udbytte. Rondo derimod gav næsten en normalt høst.

Ofte giver mange sorter et lavt udbytte året efter, der har været kulde i blomstringstiden. Men Rondo kunne i 1999 høstes i normale mængder, selv efter den blæsende og kolde forsommer i 1998. Det er bl.a. sortens gunstige reaktioner på de vanskelige vejrforhold i årene 1998 og 99, der har hævet dens ry betragteligt i Danmark. Dog meldes der i Vinpressen nr 3 2000, side 3 at Rondo er dårligt bestøvet. I vinteren 2002-03 forekom der skader på de tidlige sorter, bl.a. Rondo.

Dyrkningsråd

Slægtskabet gør, at Rondo springer tidligt ud om foråret. Den bør derfor ikke plantes på lokaliteter, der er udsat for majfrost. Sorten modner også tidligt – på almindeligt egnede steder omkring 8. oktober. Høsten er dog efterhånden udskudt til midt i oktober, idet kernerne også skal være modne – tidligere så man kun på sukker og syre indholdet. Det betyder, at den vil kunne modne næsten overalt i Danmark – naturligvis under iagttagelse af de almindelige regler for placering af vingårde her i landet.

Rondo har en stor vækstkraft. En planteafstand på 1.30-1.50 meter (eller måske mere) vil være passende. Gennemsnittet if. høstrapporten er 1,30 m mellem planterne og 1,90 mellem rækkerne.

Peter Lorenzen og Bjarne Ingstrup har erfaret, at Rondo podet på roden AA125, i modsætning på Rondo på egen rod, ikke trives tilfredsstillende, og det er på forskellige jordbundstyper (JB3 og JB6)

I Danmark har vi gode erfaringer med Rondo under beskærings- og opbindingssystemet Guyot. Men sorten har en vækst med ret hængende skud, så der er afprøvet nogle af de højere former, der tager hensyn netop til en hængende vækst, bl.a. Geneva Double Curtain og Sylvoz. Det giver tilsyneladende et større udbytte, men gør også sygdomsbekæmpelsen mere besværlig (Vinpressen 4/2003 side 10 og 11).

I forhold til de interspecifikke sorter med amerikansk “blod i årerne” (f.eks. Leon Millot) er Rondo mere følsom over for angreb af meldug, vinskimmel og gråskimmel. Forebyggende sprøjtninger for at bekæmpe meldug er derfor nødvendigt.

I forhold til sorter af V. vinifera har Rondo dog en klart bedre resistens både mod meldug, gråskimmel og vinskimmel (Peronospora).

I vækstsæsonen 2006 og efterfølgende meldes der om problemer med stilksyge.

Rondo er vinterhårdfør, men kan blive skadet eller helt slået ihjel af en varmeperiode, hvor den tror, at det er forår, mellem 2 kuldeperioder, som i vinteren 2002/03 (Viniforum og Vinpressen 2/2003 side 14). For at modvirke dette plantes Rondo på vingårdens koldeste steder, da dette udsætter forårsfornemmelserne. En anden forklaring kan være, at planterne tørrede ud, for det var en utrolig tør vinter med barfrost. Vinteren 2004/05 var atter hård ved Rondo.

Erfaringer

Rondo har været dyrket i Danmark siden 1994, så vi har efterhånden gjort en del erfaringer med den. Og vi må sige, at de er gode. Rondo er i dag den mest udbredte druesort i Danmark med over 24.000 planter på høstskemaerne i 2009.

De fleste danske vinavlere, der har plantet Rondo, vil betegne den som den klart bedste “rødvinssort” at dyrke her i landet. Rondo giver nemlig et stort og konstant udbytte hvert år, næsten uanset de klimatiske forhold. Det gør ingen andre danske rødvinssorter. Dog har udbyttet været noget begrænset i 2011 og 2012.

Det er også en sort, der kan give en fremragende rødvin, og den egner sig til fadlagring, men ikke alle bryder sig om smagen.

3a-Rondo-a-Dyrehoej-Vingaard-22092014-web

Syre og sukker

Rondo opnår hos de fleste danske vinavlere et gennemsnitligt sukkerindhold på mellem 66 og 84, med den højest målte på 92 Oechslegrader (Op ad mur er opnået 97 Oechslegrader (Vinpressen 4/2003, side 7) ). Det giver en alkoholprocent på 9 – 10,5. Men 9% vil de fleste vinavlere nok finde for lav og derfor tilsætte sukker.

Sukkerindholdet skal helst over 80 Oechslegrader før Rondo er ordentlig moden med brune kerner og dermed egnet til rødvinfremstilling. (Vinpressen 4/2003, side 7).

Gennemsnitlig har Rondo en syre på 8,8-11,2 g/l med 4 og 18 som yderpunkterne. Det betyder, at syrereduktion ikke er nødvendig.

Vinifikation

Vine lavet på Rondo er kraftige både i smag, farve og duft, så Rondodruerne har et overraskende fint potentiale selv i et køligt nordisk klima. Smagen er blød og frugtagtig, men måske lidt énstrenget, så supplement med andre sorter kan være en god løsning

Saften fra Rondo er, presset direkte fra druerne, mørkerød. Men egentlig rødvinskarakter får vinene først ved at gære på skallerne nogle dage.  Temperaturen under skalkontakten har meget stor betydning. Lav temperatur giver frugtagtige vine, mens høj temperatur giver mere komplekse vine. Nogle gærer blot på skallerne i 2 dage – andre har ladet skindkontakten vare i 30 dage. Jo længere skindkontakt, jo flere ekstraktstoffer (smags- og duftstoffer) og mere garvesyre får vinen naturligvis. Hvor balancen findes for at få en god vin, vil være forskellig fra år til år – og til dels være en smagssag. Kort skindkontakt giver er frisk og let vin. Lang skindkontakt giver vinen mere gemmepotientiale.

I Vinpressen nr 3, 2003, side 11 fortælles om at Rondo egner sig vældig godt til kulsyreudblødning (macération carbonique).

Rondo kan bruges til en god rosévin.

Her ses historiske data for Rondo

Rondo1

Sukkerindhold i Rondo i forhold til høstudbytte

Rondosukker

Syreindhold i Rondo i forhold til høstudbytte.

Rondosyre

Det ses, at et udbytte under 1,0-1,5 kg/m2 er bedst.