skip to Main Content

Redigeret af Lars Holt

Regent er en sund plante der blomstrer sent og derfor kan have problemer med frugtsætningen, da det tit slår over i kulde og regn på det tidspunkt. Smagen er uovertruffen når den dyrkes på den rette jord. Skal tilsyneladende have ret lav pH.

Regent-Dyrehoej-Vingaard-22092014-B-web

Oprindelse

Regent er en druesort, fremavlet på institut for vindyrkning i Geilweilerhof i Tyskland og frigivet til salg i 1989. Der er tale om en interspecifik sort, hvis forældre er hybriden Chambourcin og en krydsning mellem viniferasorterne Silvaner og Müller-Thurgau.

I EU-landene kunne vin lavet af Regent de første år kun få den laveste kvalitetsbetegnelse (f.eks. i Tyskland “Tafelwein”), fordi sorten er en hybrid. Men i dag er Regent inden for EU godkendt som en sort, man kan bruge til fremstilling af kvalitetsvine på linie med andre vinifera-sorter. Denne godkendelse er sket ud fra det argument, at hovedparten af Regents arvemasse stammer fra Vitis vinifera.

Regent er godkendt til kommerciel vinavl i Danmark

Regent betegnes i dag officielt som en interspecifik sort – altså en sort fremavlet af to (eller i andre tilfælde måske flere) forskellige vinarter.

Druer og udbytte

Regent får ret store, blå druer i temmelig løst opbyggede klaser. Udbyttet er på linie med de bedste danske sorter, men kan i dårlige år helt svigte pga. manglende bestøvning. Derimod har den aldrig svigtet pga. sen vinter, som Rondo har gjort.

Dyrkningsråd

I europæisk sammenhæng er Regent en sort, der modner tidligt. I Danmark, hvor vi kun dyrker tidlige sorter, er Regent derimod en af vore sene sorter. Det betyder, at den kun kan dyrkes med held på de varmeste og bedst egnede lokaliteter her i landet, og helst hvor der er læ. Druerne høstes normalt sidst i oktober. Men da den er resistent overfor gråskimmel, er det ikke det store problem – den kan høstes til det bliver vinter. Resistens over for gråskimmel gælder kun så længe, der er megen syre i druen. Regent er høstet i sidste halvdel af oktober med gråskimmel og en syre på kun 4 g/l.

Regent er en kraftigt voksende sort. Afstanden mellem planterne bør ikke være under 1.50 meter ved beskæringssystemet Dobbelt-Guyot eller 1.00 meter ved Enkelt-Guyot – beskæringssystemer som sorten med sin meget oprette vækst egner sig glimrende til.

Som det er typisk for de interspecifikke sorter, er heller ikke Regent særlig modtagelig for de gængse svampesygdomme meldug, vinskimmel og gråskimmel. Meget tyder endda på, at Regent er den mest resistente af de almindeligt dyrkede sorter her i landet. Sorten selv vil således i reglen kunne dyrkes uden sprøjtning overhovedet. Men smitte med meldug fra andre sorter kan gøre et par sprøjtninger nødvendig.

En erhvervsavler har dog konstateret vinskimmel i Regent i 2010 og 2011, og udskiftet dem i 2011.

Regent er så vinterhårdfør, at den formentlig aldrig vil få alvorlige skader, selv i vore mest barske vintre. Den kom gennem vinteren 2002/03 uden skader.

Erfaringer

Regent egner sig glimrende som begynderdrue, da den er modstandsdygtig overfor svampesygdomme, og fordi det er en glimrende spisedrue, så skulle man miste modet som vinproducent, har man stadig en dejlig spisedrue.

I Tyskland har Regent opnået et fint renommé, idet man her kan fremstille gode, kraftige rødvine af sydeuropæisk karakter af den.

I Danmark har sorten været dyrket i knap 20 år. Den modner fint her i landet i gode år.

Blomstrende Regent - P7080128 - web

Der er i Danmark først for alvor lavet rødvine af Regent i 2002. Det skyldes muligvis, at vejret har drillet i de foregående år. Regent tåler ikke kulde i blomstringstiden. Så sætter den kun meget få druer. Og kulde i blomstringstiden har vi desværre oplevet en del gange sidst i 90’erne. Regent er i hele dyrkningssæsonen forsinket 1 til 2 uger i forhold til de øvrige druer. Klimamæssigt kan den derfor opleve årene anderledes, end de øvrige sorter. Ved at afskærme Regent med glas eller plast fra foråret til blomstringen er gennemført, kan man får Regent til at følges med de øvrige sorter. Det er en metode, Søren Larsen benytter sig af.

Regent tilbyder mange dyrkningsmæssige fordele, og den har et stort smagspotientiale.

 

Syre og sukker

Godt modne druer vil her i landet typisk få et sukkerindhold på 70-90 oechsle og en syre på 7-10 g/l. I drivhus er sukkerindholdet målt til 119 oechsle, så Regent har potentiale til et højt sukkerindhold. I Viniforum 3/9 2003 anbefaler Lars Dalgaard at høste Regent inden sukkerindholdet har overskredet 90 Oeschle da den færdige vin ellers vil få en ubehagelig hybrid tone. Mine egne erfaringer tyder dog ikke på, at det er noget problem.

I år med dårlig modning vil tallene ligge på 60-65 oechsle og 10-12 g syre/l.

I praksis betyder det, at der i de fleste tilfælde skal tilsættes sukker for at nå en passende alkoholprocent, men at syrereduktion kun er nødvendig ved dårligt modne druer, hvor det måske var bedre at lave rosévin.

Vinifikation

I Tyskland laver man virkelig gode rødvine af Regent – ikke af den tidligere tyske type, der nærmest svarede til rød hvidvin, men af et mere sydeuropæisk tilsnit. Det samme vil være tilfældet med Regent-druer høstet her i landet i gode år. I år, hvor druerne ikke bliver fuldmodne, vil vinen naturligvis bliver af en mere “tynd” kvalitet.

Druesaften fra Regent er kun svagt rød, men gæring på skallerne trækker så meget farvestof ud, at resultatet bliver en meget kraftigt farvet rødvin.

For at få en kraftig rødvin anbefales det, at gæring på skallerne varer mindst 2-3 uger. Om den bør vare endnu længere, er dels en smagssag, dels noget der kan variere fra år til år afhængig af druekvaliteten. Men generelt skaber lang skindkontakt flere ekstraktstoffer (smags- og duftstoffer) og giver vinen et højere indhold af garvesyre. Regent kan tilsyneladende tåle lang skalkontakt. Efter 28 dage (Lars Holt) var skallerne stadig kraftigt røde som tegn på, at der var mere potentiale i druerne. Øvrige sorter var mere eller mindre brune efter de 28 dage. Hvor balancen findes for at få en god vin, vil være forskellig fra år til år, og kun erfaring kan vise, hvordan situationen gribes an med de druer, man aktuelt har foran sig.

Ved vinskuet for årgang 2002 klarede Regent sig på linie med Rondo, der var bedst. Men da de dygtigste vinproducenter ikke benytter Regent, er der grund til at tro, at Regent har det hidtil største potentiale blandt danske druesorter. Ved en intern bedømmelse på Sydsjælland blev en vin af 100% Regent bedømt som den bedste vin. På Vinskuet var samme vin dog klart overgået af en anden Sydsjællandsk vin, så smag og behag kan være forskellig. En tilførsel af Regent i en druesammensætning vil under alle omstændigheder øge vinens potentiale her i landet.

Regent egner sig til at tørre så der kan laves vin efter Amaroneprincippet.

Oversigt over sukkerindholdet i Regent i forhold til høstudbyttet.

 

 

Regentsukker

Oversigt over syreindholdet i forhold til udbytte. Det er ikke altid, at Regent når over 1,5 kg/m2

Regentsyreære

Regent bør ikke bære mere end 1 kg/m2