skip to Main Content

Hørte til pionererne i dansk vinavl. Er ikke særlig udbredt mere, selv om den har potitentiale, hvis den trives godt.

 

Maréshal Foch inden farveskifte

Oprindelse

Maréchal Foch er en af de gamle hybrider. Den blev skabt i slutningen af 1800-tallet af franskmanden E. Kuhlmann i Alsace. Det skete kort efter, at vinrodlusen havde lagt store dele af de europæiske vinarealer øde, og hvor man herefter energisk søgte at fremavle sorter med så stærke indslag af amerikanske vinarter, at de var immune over for rodlusens angreb. Sorten blev hos Kuhlmann benævnt 188-2. og er søster til Maréchal Joffre, Leon Millot og Lucie.

Maréchal Foch er en interspecifik sort – med hele tre vinarter i sin genetiske arvemasse: V. riparia, V. rupestris og V. vinifera.

I 1882 krydsede Millardet i Bordeaux de to amerikanske arter V. riparia og V. rupestris, og det kom der (bl.a.) sorten Millardet et de Grasset 101-14 ud af. Den krydsede Kuhlmann så med vinifera-sorten Goldrisling. Et af resultaterne af dette arbejde blev Maréchal Foch – andre (med helt samme forældre) i øvrigt Maréchal Joffre, Leon Millot og Lucie.

Maréchal Foch har således i forhold til de andre interspecifikke sorter, vi dyrker, en langt stærkere tilknytning til amerikanske vinarter, idet den har dem som den ene af sine forældre. De andre interspecifikke sorter, vi dyrker i Danmark, har typisk andre arter end V. vinifera som deres “bedsteforældre”.

Maréchal Foch var den første blå drue, der blev dyrket på friland her i landet.

Druer og udbytte

De enkelte druer er små og sidder tæt i små klaser. Det gør sorten vanskelige at afstilke ved håndkraft. Med maskine er det ok. Derudover har sorten så den svaghed, at der tit er en hel del grønne, fuldstændig umodne bær i klaserne. De er et resultat af en dårlig bestøvning pga. uheldigt vejr i blomstringstiden.

Da de små bær har store kerner, er presningsudbyttet per kilo druer lille.

Høst sker normalt i sidste halvdel af oktober – altså ret sent. Det kan betyde, at druer i kølige efterår ikke når at modne fuldt ud og derfor har et ret højt indhold af syre.

Dyrkningsråd

Maréchal Foch er en tidlig sort. Den blomstrer nogle dage senere end de allertidligste (Rondo og Don Muscat).

Sorten hører til vore kraftigst voksende og bør have en planteafstand på ca. 2 meter. If. høstrapporten ligger planteafstanden dog fra 0,5 til 1,5 meter

I Danmark har vi primært erfaring med Maréchal Foch under beskærings- og opbindingssystemet Guyot. Det er gået udmærket. Men sorten har en vækst med noget hængende skud, så måske skulle man prøve en af de højere former, der tager hensyn netop til en hængende vækst, f.eks. Sylvoz.

Maréchal Foch har dyrkningsmæssigt den store fordel, at den er meget resistent over for vinsygdomme som meldug, gråskimmel og vinskimmel. Den er det i en grad, så den hos mange vinavlere slet ikke behøver at sprøjtes.

Maréchal Foch er så vinterhårdfør, at den formentlig aldrig vil blive skadet i det danske vinterklima.

Maréchal Foch er glad for varme – kan med fordel dyrkes under beskyttede forhold. Under gode vækstforhold kan den give et udbytte af meget høj kvalitet.

Erfaringer

Stort set samme historie som Leon Millots. Maréchal Foch nyplantes formentlig ikke mere her i landet, fordi den har haft et dårligt rygte – måske fordi det var den første sort til rødvin her i landet. Når den ikke længere anbefales her i landet, skyldes det at den har ry for et alt for højt syreindhold – sorten ansås ikke for at nå at modne ordentligt. Der kommer dog stadig forbløffende gode resultater med vine baseret på Maréchal Foch. Bl.a. den 8. bedste rødvin i 2002. Umiddelbart viser resultaterne fra vinskuet at der kan laves lige så gode vine af Maréchal Foch, som af andre druesorter. Det må dog bemærkes, at det er baseret på ganske få indleverede vine. Bør formodentlig benyttes i vine med flere druesorter, så den amerikanske smag ikke bliver for tydelig I 2003 er den absolut bedste drue hos mig Maréchal foch. Sukker på 99 oeschle. Farve, der overgår alle øvrige sorter. Udbytte atter i år over det anbefalede (på trods af at alle klaser udover 2 pr skud blev fjernet, og fuglene tog deres). Syren er normal. Planterne er høje, plantet langs kompostpladsen og beskåret med cordon (kort spore)

Syre og sukker

FDV’s høstrapporter for årene 1993 til 2003 viser, at det gennemsnitlige sukkerindhold hos danske vinavlere varierede mellem 62 og 80 Oechslegrader. Det er OK. Problemet er som nævnt syren. Det gennemsnitlige syreindhold svingede de samme år mellem 12.0 og 17.4, med yderpunkter hos de enkelte avlere fra 6 til 21.

Druerne skal høstes sent – vent gerne til november, da syren aftager mærkbart.

Men da vinen kan blive blid, kan man spekulere over, om syremålingen i gamle dage var tilstrækkelig god. Den er i hvert fald meget svær i den mørke Maréchal Foch.

Vinifikation

Med sit amerikanske “blod” i årene har vin lavet af Maréchal Foch både en speciel smag og en særlig duft. Om man kan lide disse eller ej, er en smagssag. Vil man undertone disse karaktertræk, lader man druerne gære ganske få dage (2-8) på skallerne. Megen af den i reglen uønskede smag sidder imidlertid i stilkene og de umodne grønne druer, så det er vigtigt (men et stort arbejde) at fjerne disse totalt.

Nogle vinavlere lader Maréchal Foch gære 14-28 dage på skallerne. Det giver naturligvis en langt kraftigere vin.

I hvor høj grad, en dansk vin af Maréchal Foch vinder ved lagring, ved vi ikke meget om. Men erfaringerne indtil nu tyder på, at den er klart bedst som en ung vin, hvis den har haft kort skalkontakt. Ved lang skalkontakt bliver den dog klart bedre ved lagring.

Tilhængere af sorten anbefalede tidligere kort eller ganske kort gæring på skallerne. Ved en smagning af 5 årgange Maréchal Foch i ERFA-gruppe Sydsjælland, var den ældste vin klart den bedste.