skip to Main Content

Leon Millot er en af de gamle sorter i Danmark. Den er meget sund. Modner lidt sent, men Sven Moesgaard anser den for den bedste blå drue i Danmark.

3c-Leon-Millot-Dyrehoej-Vingaard-22092014-B-web

Oprindelse

Leon Millot er en af de gamle hybrider. Den blev skabt i slutningen af 1800-tallet af franskmanden E. Kuhlmann i Alsace. Det skete kort efter, at vinrodlusen havde lagt store dele af de europæiske vinarealer øde, og hvor man herefter energisk søgte at fremavle sorter med så stærke indslag af amerikanske vinarter, at de var immune over for rodlusens angreb. Sorten blev hos Kuhlmann benævnt 194-2.

Leon Millot er en interspecifik sort – med hele tre vinarter i sin genetiske arvemasse: V. riparia, V. rupestris og V. vinifera.

I 1882 krydsede Millardet i Bordeaux de to amerikanske arter V. riparia og V. rupestris, og det kom der (bl.a.) sorten Millardet et de Grasset 101-14 ud af. Den krydsede Kuhlmann så med vinifera-sorten Goldrisling. Et af resultaterne af dette arbejde blev Leon Millot – et andet (med helt samme forældre) i øvrigt Maréchal Foch, et tredie blev Lucie Kuhlmann.

Leon Millot har således i forhold til de andre interspecifikke sorter, vi dyrker, en langt stærkere tilknytning til amerikanske vinarter, idet den har dem som den ene af sine forældre. De andre interspecifikke sorter, vi dyrker i Danmark, har typisk andre arter end V. vinifera som deres “bedsteforældre”.

Druer og udbytte

De enkelte druer er små og sidder tæt i små klaser. Det giver derved et større arbejde at afstilke sorten ved håndkraft, men med afstilkningsmaskine går det fint, skønt der er mange stilkrester, der skal fiskes op af mosten. Derudover har sorten også den svaghed, at der tit er en hel del grønne, fuldstændig umodne bær i klaserne. De er et resultat af en dårlig bestøvning pga. uheldigt vejr i blomstringstiden.

Udbyttet varierer fra år til år. I gode år kan Leon Millot være nærmest overhængt med klaser, med op til 4 klaser på hvert skud, samt klaser på sideskuddene.

Da de små bær har store kerner, er presningsudbyttet pr. kilo druer lille.

Høst sker normalt i sidste halvdel af oktober – altså ret sent. Det kan betyde, at druer i kølige efterår ikke når at modne fuldt ud og derfor har et ret højt indhold af syre.

Dyrkningsråd

Leon Millot er en tidlig sort. Den blomstrer nogle dage før Rondo og Don Muscat.

Sorten hører til vore kraftigst voksende og bør have et højt espalier og dermed stor rækkeafstand.

I Danmark har vi god erfaring med Leon Millot under beskærings- og opbindingssystemet Guyot. Det er gået udmærket. Men sorten har en vækst med noget hængende skud, så måske skulle man prøve en af de højere former, der tager hensyn netop til en hængende vækst. Geneva Double Curtain og Sylvoz er gode systemer til Leon Millot. Det går muligvis lidt ud over kvaliteten, hvis man ikke trimmer og beskærer optimalt

Erfaringer tilsiger, at Leon Millot giver bedst resultat med megen vedmasse. Herved menes høje opbindinger eller faste kordoner. Sukker og syre tallene er nogenlunde ens ved Guyot og ved Sylvoz, men udbyttet er meget større ved Sylvoz.

Leon Millot har dyrkningsmæssigt den store fordel, at den er meget resistent over for vinsygdomme som meldug, gråskimmel og vinskimmel. Den er det i en grad, så den hos mange vinavlere slet ikke behøver at sprøjtes, og den anbefales derfor til økologisk vinavl.

Leon Millot er så vinterhårdfør, at den formentlig aldrig vil blive skadet i det danske vinterklima. Man kan med fordel benytte Leon Millot som læplantning for den øvrige vingård.

Erfaringer

Leon Millot er en god drue for begynderen, fordi den er så robust overfor sygdomme. Men den egner sig ikke til spisebrug.

Leon Millot var en af de sorter, der kom til Danmark omkring 1980 – altså på det tidspunkt, hvor dansk vinavl startede sin nye æra – og sorten var gennem 80’erne og det meste af 90’erne den mest dyrkede blå vindrue herhjemme. Dens position blev tydeligt truet, fordi man mente, at vi fik nye sorter, der ville give en bedre vin. Men der er vinavlere, der foretrækker Leon Millot fremfor Rondo, bl.a. fordi den er så sund – andre pga. smagen. På Sydsjælland nyplantes der fortsat megen Leon Millot – måske pga. de positive erfaringer fra den fælles vinmark på Svinø (Kalbjerggård).

Leon Millot er en fin sort. Den er sund, giver et stabilt udbytte, og modner i langt de fleste år tilfredsstillende. Der er dog udfald pga. vejret, f.eks. 2001 og 2004.

Der kan laves god vin af Leon Millot. Den er knap så frugtagtig som Rondo, men har muligvis større potientiale til lagring. Vinder ved blanding med andre sorter.

Leon Millot er den bedste drue i Danmark til fremstilling af rødvin og mousserende rød vin. Den har vundet højeste udmærkelser i Europa for sin klasse (Sven Moesgaard, generalforsamlingen 2013).

Syre og sukker

I følge FDV’s høstrapporter har det årlige gennemsnitlige sukkerindhold i Leon Millot hos danske vinavlere i årene 1993 til 2002 ligget mellem 58 og 80 Oechslegrader, med et middel på 68,4. Det svarer til alkoholprocenter fra godt 7 til 10,6. Det betyder, at sukkertilsætning i langt de fleste tilfælde har været nødvendig. Yderpunkterne for sukkerindholdet hos de enkelte avlere er fra 48 til 97 Oechslegrader.

Syren har i tilsvarende periode i årligt gennemsnit ligget mellem 8.8 og 13.1 med et middeltal på 11,0. Som det ses af grafen, bør der ikke høstes mere end et kg pr m

Det er bedst at vente med en eventuel kemisk syrereduktion, til den malolaktiske gæring er overstået. Leon-Millot druer med højt syreindhold indicerer “umodne” druer, og de har åbenbart hos netop denne sort et højt indhold af æblesyre. Den bliver totalt fjernet under den malolaktiske gæring. Resultatet kan derfor blive en vin med en fin syrebalance, når den malolaktiske gæring er forbi – selvom udgangspunktet var et meget højt syreindhold. Fjerner man en del af vinsyren med kalk, inden den malolaktiske gæring, kan det færdige resultat blive en vin med alt for lavt syreindhold. Og den er ingen nydelse. Hvis man har tid til at lade vinen udvikle sig færdig, behøver Leon Millot ikke syrereduktion. Men se i øvrigt skemaet nederst på siden.

Vinifikation

Med sit amerikanske “blod” i årene har vin lavet af Leon Millot både en speciel smag og en særlig duft. Om man kan lide disse eller ej, er en smagssag. Der findes folk, der bedst kan lide vin af Leon Millot. Andre foretrækker vin af Rondo.

Vil man undertone Leon Millots karaktertræk, lader man druerne gære ganske få dage (2-8) på skallerne. Megen af den i reglen uønskede smag sidder imidlertid i stilkene og de grønne druer, så det er vigtigt (men et stort arbejde) at fjerne disse totalt.

Nogle vinavlere lader Leon Millot gære 15-30 dage på skallerne. Det giver naturligvis en langt kraftigere vin, med et større indhold af bitterstoffer.

Leon Millot egner sig ikke til kulsyreudblødning (carbonic maceration). (Vinpressen 2/2003, side 11.)

De nyeste erfaringer tyder på, at Leon Millot er særdeles velegnet til koldgæring. Den får en frugtagtig smag, og smag og duft af grønne asparges “den amerikanske smag” undertrykkes.

I hvor høj grad, en dansk vin af Leon Millot vinder ved lagring, ved vi ikke tilstrækkeligt om endnu. Men erfaringerne indtil nu tyder på, at den er klart bedst som lagret vin, hvilket dog kræver en ret lang skalkontakt.

Leon Millot findes i langt de fleste blandinger. På grund af den mørke farve, kan Leon Millot med fordel suppleres med 10-20% grønne druer. Det giver en rødvin med en mere frisk smag.