skip to Main Content

Forside » Vinavlerforum » Vindyrkning » Slipper vi for frostskader på grund af aprilkulden ?

Forfatter
Emne
#68517

Jeg har været lettere opgivende på grund af nærmest daglige vejrudsigter med nattefrost her ved månedsskiftet. Når jeg kigger på planterne, kan jeg dog se at knopperne ikke tænker på at springe ud foreløbig. Måske skal vi nærmest være glade for kulden ? Noget tyder på at udspring bliver mindst en uge forsinket i forhold til det normale og så er vi så langt henne i maj at vi måske kan undgå en “vindræbernat” ?

At det så betyder at høsten bliver forsinket er til at leve med !

Med venlig hilsen

Mogens Ribo Petersen

Domaine Ribolund

Viser 7 svar - 1 til 7 (af 7 i alt)
Forfatter
Svar
  • #68519

    Jo, et koldt forår forsinker udspring, men i 2020 havde vi majfrost her 14. maj.

    Frostfølsomhed ved udspring

    Majfrostens skadevirkning afhænger af knoppernes udviklingstrin

    Udviklingstrin  Kritisk temperatur       Foreslået temp. for afværgeforanstaltninger

    Svulmende knop           -4,5 °C                -1 til -2 °C
    Uldstadiet                       -3,0 °C                -1 til 0 °C
    Udspring                          -2,2 °C                0 til 1 °C
    Første blad udfoldet       -1,5 °C                1 til 2 °C
    To blade udfoldet          -1 til 0 °C             1 til 2 °C

  • #68602

    Der bliver ingen frostskader på bladene i år, for det bliver godt nok et sent udspring. Det seneste udspring jeg har noteret de sidste ti år her i Odense er den 17 maj, og det når vi ikke i år. Jeg er faktisk lidt bekymret for at knopperne har taget skade af frosten i vinter, temperaturen var jo nede på minus 18 et par nætter. Håber det bedste.

    mvh Svargo Petersen

  • #68605

    -20 grader midt om vinteren er ikke noget problem som sådan. De udsatte perioder er:

    1. planterne skal afmodne i efteråret, ellers dør knopperne på de lange skud, vi skal bruge ved vinterbeskæringen. Her var ingen problemer i den retning, selv om enkelte sorter kunne tyde på det.

    2. Hvis der sker et temperaturskifte i den sene vinter fra +grader til -20 grader på få dage, kan vinstokkene dø af frostsprængning. Sådan var det ikke i år.

    3. Frost ved udspring. Det er her vi er nu.
    Foreløbig ingen problemer, men det er allerede ved 0 grader, at skuddene kan tage skade. Der er ikke noget, der tyder på det i år, men i 2020 skete det den 14. maj her i Næstved. Og andre egne er mere udsatte.

  • #68627

    nattefrostskader ved udspring har vi ikke oplevet i år. Derimod oplever vi nu at mange døde knopper på en del af de nedbøjede produktionsgrene. Det betyder at der på en del grene kun kommer 2- 4 skud.  Jeg kan ikke se anden forklaring end at de er ødelagt ved de lave frostgrader i marts og april ?

    Det er rondo – solaris kommer upåklageligt

    mvh  Skalstrup Vinmark

  • #68628

    Vi ser det samme problem som Skalstrup Vinmark beskriver ved nogle af vores Rondo planter.

    Vh. Lindegård Vin.

  • #68629

    Også her er der stor skade på mange af Rondoerne. Alle andre sorter har det fint. Det er nærmest et årligt tilbagevendende problem her med den sort. I skrivende stund 20/5 er der stadig ikke udspring på Riesel og Pinotin. Det bliver vist op ad bakke at få modne druer på alt andet en Solaris i år – og da slet ikke med DMI´s nye sommerprognose – suk ! Jeg beretter når alle sorter er sprunget ud.

    Venlig hilsen

    Mogens Ribo Petersen

    Domaine Ribolund

  • #68702

    Mikael, det er formodentlig manglende afmodning i efteråret, der er skyld i dine problemer.

Viser 7 svar - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal logge ind for at besvare indlæg.