Forside Vinavlerforum 1 – Vindyrkning Skader i klaser

Dette emne indeholder 12 svar, har 8 stemmer og blev senest opdateret af Mogens Ribo Petersen Mogens Ribo Petersen 2 måneder, 2 uger siden.

Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #62925

    Selv om blomstringen lader vente på sig, kan jeg allerede nu konstatere skader i de enkelte knopper rundt omkring. Mest udtalt i Solaris og det ser ud til at det er et mindre angreb af gråskimmel. Jeg har sprøjtet forebyggende med sprøjtesvovl d. 2/6. Mon den kolde maj har sat tilsvarende spor andre steder i landet ?

    Venlig hilsen

    Mogens Ribo Petersen

    Domaine Ribolund

    #62927
    Lars Holt
    Lars Holt
    Deltager

    Her startede blomstringen den 16. juni. Der ser ikke ud til, at der er problemer (endnu?)

    #62928
    Ole Stauning
    Ole Stauning
    Deltager

    Mener du ikke Meldug? Det er der allerede en del af på andre planter…

    DBH Ole

    #62929

    Vedr. visnede knopper før udspring.

    Jeg har også et kraftigt angreb på de ikke udsprungne knopper, især på solaris, men nu også på rondo. De visner og falder af, når stilken berøres. Under forstørrelse ser det ud som om den enkelte knop visner, ligesom der er lidt tegn på bid. Spekuleret på om sprøjtesvovl/bittersalt kan have forårsaget skaderne – skade på solaris knopper

    #62930

    De angrebne klaser ligner Hans Jørgen Jørgensens.  Jeg ser ingen spor at meldug på resten af planten men jeg er da ikke helt sikker. Under dagens opbinding har jeg set enkelte blade der bare er begyndt at rådne. Det er ganske få men de bliver helt sorte uden spor af de hvide belægninger fra meldug. Jeg tænker på om kulden i maj kombineret med en meget høj luftfugtighed nu kan have fremprovokeret et angreb af gråskimmel?

    Sprøjtesvovl/bittersalt burde hjælpe planterne så det er næppe en forklaring. Jeg venter nu selv med bittersalt (magnesiumsulfat) til et stykke tid efter blomstring da mangelsyptomer først kommer noget senere.

    Min aktuelle “opskrift” for at undgå yderligere problemer er at holde planterne mest muligt tørre. Væk med skud og sideskud der ikke skal bruges, opbinding så der er luft mellem de enkelte grene og blade. Græsset er slået mellem planterne så der ikke er en “fugtpulje” der.

    Venlig hilsen

    Mogens Ribo Petersen

    Domaine Ribolund

     

     

    #62935

    Hej Mogens

    Jeg har også observeret nogle få blomster som er sorte/visne som på billedet, kan det evt være skader efter glimmerbøsser som man ser i vinterraps. Jeg fandt to nu der var i gang med at mæske sig i pollen fra udsprungne blomster. Fandt også nogle få blomsterknopper med tydelige bidemærker. Men mon ikke det er som i rapsen at når blomsterne er sprunget ud så er de ikke et skadedyr mere men i stedet hjælper til med at få bestøvet blomsterne.

    Mvh

    Ivan

    #62936
    Erik Carstensen
    Erik Carstensen
    Deltager

    Hvad det skyldes, ved jeg ikke, men her på vingården har vi også haft det i tidligere år.
    Det plejer at gå fint alligevel. De beskadigede knopper falder af, så jeg regner det, som en ufrivillig udtynding. At sprøjte mod noget man ikke ved hvad er, er ikke noget vi bruger her på vingården.
    Erik Carstensen, Vinjafyn.

    #62938
    Jan Vesterlund
    Jan Vesterlund
    Deltager

    Jeg konsterede omkring 10. juni de første skader, hvor frugterne begyndte at blive sorte og brune, hvorefter de faldt af. Det har ramt de fleste klaser, men der er forskel på, hvor slemt, det er. Nogle klaser er helt ribbede. Andre er delvist ramte. Omkring d. 23 juni begyndte blomstringen, og nu håber jeg på, at de frugter, der har blomstret, overlever, selvom jeg synes, der kommer flere og flere døde.  Jeg har 22. juni givet bladgødning med bl. a. svovl og magnesium. Og jeg sørger for, at der er luft ved klaserne..

    Er der noget, jeg kan gøre, eller må jeg bare vente og se, hvor galt det går?

    Jeg overvejer at sprøjte med udtræk af agerpadderok. Er der nogen, der har erfaring med, hvordan man gør, og hvordan det virker?

    Jan Vesterlund

    Kolding

    Delvist plukket

    Næsten helt afpillet

    #62939

    Kan Konstatere at der er mange glimmerbøsser i dag, de sider og spiser af støvdragerne, tror det er dem der har været på spil inden de begyndte at blomstre. Den gnaver hul i blomsterknoppen for at komme ind til pollen inden den er er sprunget ud. Jeg har også enkelte knopper som ser ud som på billederne, håber bare de hjælper med til bestøvningen nu hvor over halvdelen er i blomst.

    Mvh

    Ivan

    #62940
    Lars Holt
    Lars Holt
    Deltager

    Jeg har ikke kunnet finde beskrivelse af, hvordan man laver udtræk af padderokke, og jeg har ikke selv afprøvet det – jeg har ingen padderokker i nærheden.
    Men der skal lægges i vand en passende tid (må ikke rådne/iltes for meget), filtreres og derefter fortyndes.

    Under min søgen fandt jeg denne interessante artikel:

    https://www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/plantesygdomme/528.html

    #62952

    Skaderne er tydeligvis svampeangreb. For et par år siden var der et par komptanter der dianostiserede det. Den ene mente at det var vinskimmel/falsk meldug, den anden mente at det var gråskimmel.

    I hvert fald hjælper det at sprøjte mod disse svampe, helst forebyggende. Jeg sprøjtede med Aliette, der virker med vinskimmel m.v. da jeg også døjer med phomofsis. Aliette virker systemisk, dvs. at det går ind i planten og beskytter indefra.  Allerede efter to dage kunne jeg se en effekt af det.

    Der er jo nu en række “basisstoffer” der er godkendt af EU og Miljøstyrelsen-DK

    Visse steder er der massevis af padderokke, bl.a. har jeg fundet store mængder i en pyntegrønt kultur, men alle udyrkede arealer er potentiel voksplads for ager-padderok. Prøv nedennævnte adresser, her er der diverse anvisninger.

    https://mst.dk/kemi/pesticider/alternative-sproejtemidler/basisstoffer/

    https://mst.dk/media/174847/brugsanvisning_agerpadderok.pdf .

    Hilsen fra Silkeborg

     

    #62965

    Så er den også helt galt med skader på riesel-stilkene. Ca 90 % af “klaserne” visner og falder af lige umiddelbart før blomstring. Det begyndte med solaris. Jeg synes det er svært at finde en umiddellbar forklaring. (Gråskimmel? “Stress pga af vejret (lave temp, fugt)? insektangreb?) Alle planter er uskadte pånær lige netop de nye klaser. Den eneste trøst er, at vi blot kan lade planterne passe sig selv! og lade dem få en masse energi til næste år?

    Men det ville nu være rart, hvis jeg kunne få en forklaring, så der måske var noget, jeg kunne tage højde for til næste år??? Hvem har et bud?

    #62975

    Hej Hans,

    Min oplevelse med Riesel er et vi er på den absolutte nordgrænse for denne sort. Blomstringen hos dig ramte lige hvor vi havde de koldeste dage i mange år. Jeg var på en iskold festival ved Nibe – ikke så langt fra dig for et par dage siden. Temperaturen i teltet nåede op på  tvivlsomme 11 grader 6/7 ! Vin kræver mig bekendt omkring 16 grader for at blomstre ordentligt. Opfyldes det krav ikke, smider planterne bare knopperne som konsekvens af at de ikke har kunnet blive bestøvet.  Min Riesel nåede lige at afblomstre inden det blev pivkoldt og der er jo lidt lunere på fyn.

    Da det var de koldeste julidage i 5 år, bør du ikke foretage dig andet end at håbe på bedre vejr i blomstringstiden næste år 🙂

    Venlig hilsen

    Mogens Ribo Petersen

    Domaine Ribolund

Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.