Forside Vinavlerforum 2 – Vinificering Johanitter – 2018 – ASfdækning m. plastic

Dette emne indeholder 2 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af Ole N. Østergaard Ole N. Østergaard 3 uger, 4 dage siden.

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #62308

    I vækståret 2018 har jeg lavet et lille eksperiment med afdækning med plastic på en række Johanitter. Johanitter har ofte svært ved at modne tilstrækkeligt. 2 fag blev dækket med et hængende plasticskørt. Fag nr. 5 fra medio juli, mens Fag 4 var dækket fra ca. 1. august. Nu var året med den meget tørre sommer ikke et godt forsøgsår. Min mark er ej heller en god forsøgsmark, idet den er meget stejl, ca. 25 %, og “muldlaget” er noget større i bunden end på toppen af bakken. Koterne fremgår af nedenstående tabel.

    Hensigten var at finde ud af, om det ville have nogen effekt, positiv eller negativ. Man kunne jo tænke sig, at når der er delvis lukker for frisk luft, at så ville der være flere problemer med svampeinfektioner. Det var også målet at finde ud af, om udbyttet og kvaliteten af druerne ville blive påvirket. Alle Fag blev sprøjtet med svovl ved 3-blads udviklingen og ved ca. veration/1. august. Kun de ikke dækkede Fag blev sprøjtet senere. Helt hen til i nærheden af høst kunne man lugte svovlen når plasticen blev løftet op. Druerne havde i øvrigt en god kvalitet, bedst de dækkede Fag 4 og 5.

    Af tabellen fremgår, at de to dækkede fag gav et større udbytte en de øvrige. Fag 4 der havde være dækket længst, gav et udbytte, på det der svarer til 13,6 t/ha. Et ret højt udbytte i DK. Det dækkede Fag 4 havde også næstmest syre i druerne, Fag 4 havde også sammen med Fag 2 det laveste pH, formentlig et resultat af, at bladarealet pr. g druer her var mindre end i de øvrige fag.

    I Fag 1 og 3 står planterne på roden 125AA, mens de øvrige står på egen rod. Sukkerindholdet var ret ens 86 – 88 oeschle. De 2 fag på AA125 havde den laveste syre og højeste pH.

     

    Nu er et forsøg ikke noget forsøg, så det må gentages, for at give et billede af om der er nogen fremtid i at afdække planterne.

    Man kunne jo tænke sig, at i år med regn og blæst i blomstringsperioden vil det have en positiv effekt på bærsætningen, samt at det vil have en positiv effekt på planternes sundhed og mindre behov for plantebeskyttelsesmidler.

    Det ser ud til at uanset at de dækkede druer formentlig har haft det varmest har det ikke resulteret i en bedre kvalitet. Deraf kan den foreløbige konklusion være at udbyttet kan øges, men kvaliteten falder samtidigt, på grund af den større belastning af planten. Dette ken så formentlig modvirkes ved at grønthøste ved ca. veration. Hilsen fra Silkeborg.

    #62309
    Søren Kongsted
    Søren Kongsted
    Deltager

    Hej Ole, interessant forsøg som du gerne må følge op på.

    #62501

    Hej, jeg har en rettelse til ovenstående data, idet den øverste gennemsnitsberegning ikke var rigtig. Jeg har rettet med blå skrift.

     

     

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.