Forside Vinavlerforum 1 – Vindyrkning Hvepseskræmsel

Dette emne indeholder 14 svar, har 6 stemmer og blev senest opdateret af Mogens Ribo Petersen Mogens Ribo Petersen 8 måneder, 1 uge siden.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 15 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #61638
    Lars Holt
    Lars Holt
    Deltager

    Jeg har set en stor papirspose sat op for at skræmme hvepsene væk. De skulle angiveligt tro, at der er tale om et stort hvepsebo. Her er det sat op ved en terrasse.

    Er der nogen, der har egne erfaringer. Men ellers prøv det nu.

    #61652
    Ole Stauning
    Ole Stauning
    Deltager
    #61657

    Det er jo svært at vide, om det virker uden at have afprøvet det gennem noget tid.

    Jeg har forsøgt mig med 3-4 halvstore brødposer fra bageren rundt omkring i min lille vinmark. Så må vi se, om det virker.

    Foreløbig har jeg kun observeret 2 hvepse i rækkerne og har derfor  indtil videre ikke brugt så meget tid på hvepsefælder.

    Det er svært at tro på, at det skulle virke så godt…måske er det rent begynderheld?

    Der er nu sukker nok allerede i druerne. Solaris var ved en måling forleden helt oppe på 79 Oe° med kerner, der var ved at skifte fra grøn til grå.

     

    #61667

    Jeg tror ikke rigtig på det. Til gengæld tror jeg at ægte hvepseboer kan forhindre hvepse i at etablere sig om foråret. Jeg sørger omhyggeligt for at “gemme” gamle hvepseboer som jeg har bekæmpet i carporten og under stråtaget. Jeg har både et almindeligt gammelt hvepsebo og et enormt bo af Skovhvepsen (Vespa Crabo hedder den vist) under stråtaget. Selv om dronninger af begge arter viste stor interesse for at bygge der i de sidste år, har de holdt sig væk. Det forhindrer så ikke at de bygger et andet sted. Det blå fuglenet kommer op om få dage. Det virker, som jeg har omtalt i en tidligere tråd ! Jeg har tusinder af hvepse på min grund – trods masser af fælder. Jeg forventer at kunne høste – uden skader- når fugle/insektnettet er sat op. I hører om mine erfaringer med dette når høsten er overstået.

    Venlig hilsen

    Mogens Ribo Petersen

    Domaine Ribolund

    #61673
    Søren Kongsted
    Søren Kongsted
    Deltager

    Det er vores erfaring at det almindelige blå fuglenet ikke er i stand til at holde hvepsene “ude”.

    Vh. Søren, Lindegård Vin.

    #61676

    Sidste år havde jeg en del hvepse – og ingen fløj ind – måske fordi at det blæste/regnede konstant og fugle/insektnettet blafrede. I år har jeg voldsomt mange hvepse. Til min gru kan jeg se at enkelte af dem møver sig ind mellem maskerne; især når det ikke blæser.  De fleste flyver nu stadig forvirrede rundt udenfor og kan ikke finde ud af at lande på nettet eller komme ind. Men blot tanken om at få procent af hvepsene når ind, har fået mig til at gå all-in i hvepsebekæmpelse. Der er hvepsefælder overalt. Jeg har læst at hvepsedronningen typisk dør her i slutningen af august og at der kan være op til 4000 hvepse i et bo. Fælderne tager mange, men ikke nok. En død solsort i vinmarken resulterede i en mere radikal løsning. Dette lille ådsel tiltrak mindst 50 hvepse. Selv om jeg ikke er meget for den slags, fik de et pift pyrethroider. Så var de væk. Jeg har lagt små kødlunser ud i marken der får samme behandling når hvepsene flokkes der. Endelig har jeg en vandskål hvor hvepsene flokkes for at drikke. Samme behandling når skålen er fyldt med tørstige hvepse. Dagens krig sluttede med flere hundrede døde hvepse og der er allerede mærkbart færre hvepse nu. Sådan kan jeg fortsætte de kommende dage til 4000 er reduceret til ganske få. Selv om hvepsen på mange måder er et nyttedyr, skal det ikke være dem der ødelægger århundredets bedste høst ! Sidste år fik jeg hjælp af den småsjældne hvepsevåge der fandt boet, gravede det op og åd larverne. Den skal være velkommen til at besøge mig igen !

    Venlig hilsen

    Mogens Ribo Petersen

    Domaine Ribolund

    #61714

    Jeg har i de 25 år jeg har boet her på ejendommen, aldrig set blot 10 % af de hvepse der hærger i år. Der må være titusinder. Og nej: I denne situation er hvepsene totalt ligeglade med fuglenettet. De trodser alt, når der først er hugget hul i drueklaserne – desværre ! De kunne så have valgt at kaste sig over uendeligt mange mirabeller der ligger i et halvt km langt læbælte. Men nej – de er ikke interessante…

    Solaris må tvangshøstes i morgen – ville nu gerne have ladet nogen af dem hænge lidt længere.

    Venlig hilsen

    Mogens Ribo Petersen

    Domaine Ribolund

    #61755

    Det er nok ikke velset, men kan kraftigt anbefale bayers insekt pudder. Specielt hvis man ved hvor boet er. Puďder ved indgang og så tager de det med ind og hvepsebo fortid efter ca. 7 dage. Rart for børnene her hjemme i haven, der også gnaver lystigt af æbler og druer. Børnene bliver der dog ikke “sprøjtet” for.

    Har haft tæt på ingen hvepseproblemer de sidste par år. Ser dog nogle få nu her.

    Måske at pudre en bøf hvor de så hiver gift med hjem i boet virker.

    #61760
    Ole Stauning
    Ole Stauning
    Deltager

    Christian BS, det er en rigtigt, rigtigt skidt idé. Du slår ikke kun de sociale gedehamse ihjel på denne måde; men en lang række andre arter, der udnytter deres samfund. Således lever der Humlevoksmøl (https://www.fugleognatur.dk/artintro.asp?ID=3887) og flere andre arter af Voksmøl som parasitoider i gedehamsebo, flere arter af de store flotte svirrefluer i slægten Volucella (https://www.fugleognatur.dk/artintro.asp?ID=6994, https://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=1943, https://www.fugleognatur.dk/artintro.asp?ID=4244), snyltehvepsen Sphecophaga vasparum og måske den relativt sjældne Hvepsesnyltebille (https://www.fugleognatur.dk/artintro.asp?ID=10161) med videre. Du kan sikkert også være “heldig” at slå et kuld Hvepsevågeunger ihjel, hvis boet skulle blive taget af en Hvepsevåge. Og når boet går i forfald og skulle “genbruges” af forskellige “skraldemænd” er giften så væk?

    DBH Ole

    #61761

    Ja det er nok ikke noget man skal kaste om sig med. Men når det kommer til børnene foretrækker jeg dog at hvepseboet lader livet frem før børnene. Det kan hurtigt blive lidt for spændende at trække sådan en hveps ned i luft og spiserør for sådan en lille purk.

    I vinmarken lever jeg med dem, men i haven hjemme ser jeg dem dog helst ikke i frugterne som børnene spiser i stor stil.

    Det var som også bare en konstatering af at det virker, ikke nødvendigvis en anbefaling. Og da slet ikke med alle følgevirkninger for andet dyreliv.

    Man kunne også ty til den gamle metode med et skud hagl i boet. Men nok ikke så velset hos mine naboer er jeg bange for, hvis der stavres rundt i haven og skydes med jagtgevær.

    #61767

    Det er da en utrolig viden Ole Stauning har om små væsener – spændende !

    Jeg kan så supplere med Skovhvepsen som jeg har fredet, selv om den har et enormt bo ved min skorsten. Disse kæmpe hvepse er næppe spændende at blive stukket af, men de er normalt fredelige. Nu har jeg så iagttaget at de patruljerer langs gangene i min vinmark og æder de almindelige hvepse på fuglenettet. Det tager ca.10 sekunder før at de har fortærret en almindelig gedehams !

    Venlig hilsen

    Mogens Ribo Petersen

    Domaine Ribolund

    #61769
    Ole Stauning
    Ole Stauning
    Deltager

    Jeg er biolog, egentlig med speciale i etnobotanik, en søsterdisciplin til den økonomiske botanik; men jeg har også interesseret mig for bestøvnings- og spredningsbiologi, coevolution og meget andet. Interessen for de årevingede (hvepse, myrer og bier) er tiltaget noget i de senere år sammenhængende med at jeg har genoptaget makrofotograferingen. Ja, det er spændende 🙂

    DBH Ole

    #61773

    Spændende Ole – en niche som de færreste desværre har forstand på. Dig og Lars Holt burde skrive en artikel om den naturvenlige vinmark. Det kunne da interessere en autodidakt “feltbisse” som mig, med forstand på den “brede” natur – og sikkert mange andre her. I vinsammenhæng forsøger jeg at få flest mulige arter til at leve på mine 500 m2 -omend mængden af hvepse i år godt kunne være erstattet af mere fredelige arter 🙂

    Venlig hilsen

    Mogens Ribo Petersen

    Domaine Ribolund

    #61780
    Ole Stauning
    Ole Stauning
    Deltager

    Nu har jeg været uden vinmark i en periode, og den lille prøve-parcel, jeg var med til at dyrke fra 2000 til 2010 lå langt fra min bopæl, så det var ikke så nemt at registrere biodiversiteten. Det ville nok også være mest retvisende at gøre det i en relativt stor vinmark, da der er for meget påvirkning fra omgivelserne i en villahave eller en landsbyhave som den jeg har idag.

    Men idéen til en artikel med praktiske anvisninger på, hvad man kan gøre og i hvert fald ikke skal gøre, er jeg med på, så vi bruger den sikkert på et tidpunkt. Indtil da vil jeg henvise til Lars Hagermans artikel “Biodiversitet i vinmarken” i Vinpressen nr. 2, 2007, et nummer som paradoksalt nok har undertegnede på forsiden… med rygsprøjte.

    DBH Ole

    #61804

    Super – og ha ha til det med rygsprøjten !

    Nå, endelig en dejlig hvepsenyhed herfra…pludselig er der i dag kun ganske få tilbage. Det myldrede så sent som for 2 dage siden. Skulle jeg være heldig at kunne høste en del af min vin når den er moden ?

     

    Venlig hilsen

    Mogens Ribo Petersen

    Domaine Ribolund

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 15 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.