Forside Vinavlerforum 2 – Vinificering Holdbarhed i hvidvin

Dette emne indeholder 3 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af Erik Carstensen Erik Carstensen 7 måneder siden.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #60733
    Lars Holt
    Lars Holt
    Keymaster

    Jeg viderebringer hermed spørgsmål fra Vagn Westergaard.

    Jeg brygger vin på druen Himrod. Hele vinifikationen foregår under en kuldioxid atmosfære, og den færdige vin har en behagelig smag, men efter 5 min i glasset får vinen en tydelig bismag som jeg mener er en iltning. Jeg kan ikke finde nogen løsning på nettet og spørger derfor, om I kan hjælpe med en egnet antioxidant der ikke påvirker smagen.
    Vinifikationen foregår under CO2 atmosfære med masning af druerne med tilsætning af pektase. Efter 4-6 timer sies skallerne fra og der tilsættes Bentonit for at klare mosten. Derefter tilsættes gær og næringssalte. Gæring ved 18-19 grader. Efter endt gæring omstikes vinen og der tilsættes gærstop. Herefter står vinen koldt før den tappes på flasker.
    Håber I kan hjælpe
    Vagn Westergaard
    Medlems nr 2919

    Sendt fra Skovsøen

    #60734
    Lars Holt
    Lars Holt
    Keymaster

    Jeg har kun ganske få gange lavet vin af Himrod. Jeg bryder mig ikke om smagen – der er for meget Labrusca i den.

    Jeg har ikke tænkt over, om det er straks fra åbningen, eller om det er noget, der kommer efter kort tid i glasset. Og dermed om det kan være det samme, som du oplever.

    #60756
    Per Bach
    Per Bach
    Participant

    Nu ved jeg jo ikke hvad ordet gærstop dækker over, men hvis det det produkt som indeholder både sulfit og sorbet, kunne det måske være grunden. Sorbat kan efter sigende have en dårlig indvirkning på vinens smag.

    Hvis vinen er helt færdig gæret uden noget særligt rest sukker ser jeg ingen grund til at bruge gærstop , sulfit i korrekt mængde kan sagtens klare konserveringen.  Jeg bruger kun gærstop til meget søde vine.

    #60764
    Erik Carstensen
    Erik Carstensen
    Participant

    Hvidvin af druen Himrod har jeg lavet i mange år. Jeg har dog aldrig været tilfreds med smagen. Det hjælper en del at vente med at høste til først i november (den er meget holdbar). Desuden at holde udbyttet nede, da den kan bære mere end hvad der er godt.
    Så er spørgsmålet: Hvorfor laver vi vin på den?
    Svaret er: Fordi den står der.
    Det bedste vil være at plante en rigtig vindrue, så er det meget lettere at lave en velsmagende hvidvin.
    Jeg bruger ikke gærstop.

    Venlig hilsen: Erik Carstensen, Vinjafyn.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.