skip to Main Content

Forside » Vinavlerforum » Vinificering » Botrytis i Solaris

Forfatter
Emne
#69029

Jeg blev lidt trist, da jeg så at råd havde bredt sig i mine Solaris i dag. MEN: Noget var “galt”.  Ingen lugt af dårlig eddikesyre som i andre år. Forsigtigt smagte jeg på flere af druerne. Svampesporerne vokser ud som små hvide knappenålshoveder på de enkelte druer. Noget sært at putte i munden. Til gengæld var smagsoplevelsen fremragende. Koncentreret sødme i disse grimme druer som man – hvis øjnene bestemte – smed direkte på komposten.

Botrytis har endelig ramt vinmarken ! Jeg glæder mig til at lave en bryg på disse trist udseende klaser på tirsdag. Mon ikke sukkerindholdet er så højt at der vil være naturlig restsødme i vinen hvis jeg gærer den på f.eks D 47 ?

Venlig hilsen

Mogens Ribo Petersen

Domaine Ribolund

Viser 3 svar - 1 til 3 (af 3 i alt)
Forfatter
Svar
  • #69032

    Lokalgruppe Sydsjælland var på markvandring i går. Og vi så ædelråd flere steder, men det var ikke altid værterne var klar over, at det var godt. Mange smider det væk uden at ane, hvor god vin man kan lave af druer med ædelråd.

    Mine solaris er igen i år ramt af ædelråd, så nu får de lov til at sidde, til alle klaser er klar, så jeg kan høste til sød dessertvin med ca. 140 oOe, som jeg har gjort i 2016, 2018 og 2019.

  • #69033

    Hej til jer der har heldet med ædelråd

    Husk at beregne antallet af gærceller efter sukkertallet for der skal sikkert mere end dobbelt antal i forhold til en almindelig gæring samt ekstra gærnæring.

    MVH. Jens 1108

  • #69036

    Tak for tippet Jens,

    Skulle jeg ryge op på Lars Holts 140 oe, vil der jo være masser af restsukker i vinen når min D47 giver op. Vil denne vin være stabil til jeg sterilfiltrerer engang næste forår eller skal jeg tage nogle forholdsregler ?

    Venlig hilsen

    Mogens Ribo Petersen

    Domaine Ribolund

Viser 3 svar - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal logge ind for at besvare indlæg.