Forside Vinavlerforum 1 – Vindyrkning angreb på unge/nye skud

Dette emne indeholder 6 svar, har 5 stemmer og blev senest opdateret af Mogens Ribo Petersen Mogens Ribo Petersen 2 dage, 11 timer siden.

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #61323

    Svært at få hænderne ned med dette tropiske vejr! Og så alligevel: Jeg har nu observeret et begyndende angreb på især nye solaris og muscaris blade, som viser sig som små huller i bladene. Angrebene er starter i rækkernes yderste planter og indtil videre kun enkelte angrebene klaser, der  bides over. Hvem har et bud? Mon det kun er starten? Solaris underside

    #61324

    solaris overside

    #61326
    Jens Madsen
    Jens Madsen
    Participant

    Hej hans Jørgen

    Svaret på dit spørgsmål er et fra vendings sprøjtemiddel KARATE det får billens bidelyst / appetit på bladene til at forsvinde, og skader ikke planten eller naturen.

    Kan købes i landbrugets grovvare handel i 1 kg. emballager.

    Mvh.

    Jens 1108

     

    #61327

    Tak for svaret? Ved du om midlet er godkendt til økologisk vinavl? Det er ikke lykkedes at finde/se “billen” mon den “arbejder” om natten?
    Mvh
    Hans Jørgen 3219

    #61333
    Ole N. Østergaard
    Ole N. Østergaard
    Participant

    Kan det tænkes at det er gåsebiller? jeg synes ikke, at det er så sjældent at se dette skadesbillede. P.t. har jeg nogle steder der er bidt på samme måde. Hos mig plejer det ikke at være noget problem.

    Min anbefaling: Vent og se!

    Hilsen fra Silkeborg.

    #61335
    Jan Thrysøe
    Jan Thrysøe
    Participant

    Det er gåsebiller – jeg ser dem her hvert eneste år – tidligt i år. De æder lidt gamle blade der alligevel ikke er til noget om kort tid, så lad dem dog… 🙂

    Du må kunne se billen, der ihvertfald her hos mig optræder mellem bladene i hobetal – brun ryg – sort hoved og ben – den flyver ganske fint.

    Om 14 dage er de væk igen, og det vil ikke give nogen mening at sprøjte insekticider ud i dine vinplanter. Karate er efter min smag slet – slet  ikke nødvendigt, Karate er iøvrigt mærket  “farligt for bier” og er altså meget langt fra økologisk.

    mvh

    jan, Guldbæk vingård

    #61374

    Jeg er helt enig med Jan.

    Ro på. Vinplanterne gror så stærkt nu at det ikke er noget problem. Jeg bor i et gåsebilleplaget område og selv om der er mange af dem, vil de ikke kunne gøre skade på den enorme vækst der er i planterne lige nu.

    Venlig hilsen

    Mogens Ribo Petersen

    Domaine Ribolund

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.