FDV’s vinterseminarer 2017

IMG 0048 R 1200x800 Web

FDV’s vinterseminarer fandt i år sted i weekenden den 18. og 19. marts. Kim M. Hansen beretter fra seminaret på Sjælland blandt andet:

På Sjælland forsøgte vi at gøre jyderne kunsten efter med hensyn til antal deltagere ved at placere seminaret på en erhvervsavler vingård. Nemlig på Dyrehøj Vingård hos Betina Newbury og Tom Christensen. Desværre holdt teorien ikke stik, idet det på denne forårsdag med regn, blæst og senere sol lykkedes os at samle 27 medlemmer og gæster. Hos MoDaVi i Jylland deltog der cirka 40.

Første indlægsholder var hortonom Helle Mathiasen, som er ansat i Gartneri Rådgivningen. Vinpressen har i flere numre gennem det seneste år haft artikler vedrørende Drozophila suzukii eller i daglig tale ”Pletvinge frugtfluen”. Fluen, som ligner en almindelig bananflue, er konstateret i Sverige og Danmark i 2014 og i Norge i 2016. Man mener, at indførslen er sket via import af frugt fra de lande, hvor den har været tilstede gennem længere tid. Hannen har de 2 pletter på vingerne, som har givet fluen sit navn og hunnen kendes på den savtakkede æglægningsbrod, hvormed den gennemtrænger skindet på frugterne og lægger æggene deri. Larverne klækkes i frugten, hvorfra de flyvefærdige fluer spreder sig.

Vi kan konstatere om der er disse fluer i vingården ved at opsætte fangstfælder i læbælter, idet fluerne primært opholder sig der. Fældernes opgave er, udover at vise tilstedeværelsen af fluerne, også at fange dem der er! Det anbefales i øvrigt at holde vegetation i og mellem rækkerne kort, idet fluerne gerne sætter sig der. Fluerne flyver i øvrigt udmærket. Pas også på Glansbladet Hæg i nærheden, som fluen også er meget glad for. Hold rent i vingården for skadet/nedfaldne druer/klaser senere på sæsonen. Dette kan muligvis minimere næste års angreb. Aktuelt er der mig bekendt kun 1 tilladt middel – ”Conserve”– som er til rådighed for udsprøjtning. Det er et kontaktmiddel, hvilket betyder, at fluerne fysisk skal i berøring med aktivstoffet.

Hvor vidt vinen kan påvirkes af at være inficeret med æg/larver, har vi ikke endnu nogen erfaringer med. Helle nævnte afslutningsvis at sunde druer normalt har en god skalkvalitet, hvilket gør angreb sværere, ligesom lav pH og høj syre måske kan afholde fluen fra at lægge æg der? Dette har vi heller ingen erfaringer med.

Efter frokosten tog Tom og hans new zealandske vinmager Zack over. Vi fik en gennemgang af Dyrehøjs historie og udvikling med en del billeder og små anekdoter og erfaringer. Vingården rummer i dag ca. 30.000 vinstokke fordelt på en del sorter. Vi fik at vide at en stor del Pinot Noir nu trækkes op, idet sorten ikke lever op til forventningerne. Vi fik så mulighed for at smage/bedømme flere typer vin fra 2016, som ikke var helt færdigt justeret, men blot udtaget som fadprøver til os. Vi fik kommentarer om fremstillings processen og hvilke idéer, der lå bag ved valg af gær osv.

Vi hørte ikke meget om grundvine til produktion af mousserende vine, som Dyrehøj også fremstiller en del af. Tom nævnte en idé om at gå sammen med andre producenter om mobilt udstyr ved degorgering af disse vine. Det er normalt et ret arbejdsomt job, når der er mange flasker som skal færdiggøres.

Efter kaffen var det tid til tur rundt i vineriet. Selv på en lørdag skete der en masse. Destillationsapparatet kørte med fremstilling af “Calvados” og der var smagsprøver lige fra udløbsrøret. Stærkt bevares, men med tydelige noter af æbler. Vi smagte på gærende ”vin” af Ghanesisk melasse (rest af sukkerproduktion fra sukkerrør). Ret speciel smag, som man nok skal være specialist for at se som rom om nogle år.

Afslutningsvis endte nogle af os, idet tidsplanen nu var noget overskredet, i en lagerhal, hvor Tom og gaffeltrucken hentede adskillige egefade ned fra reolerne, og vi blev budt på flere smagsprøver.

Dyrehøj fremstiller og flasker også vine fra andre vinavlere efter aftale. Se i øvrigt hjemmesiden for åbent hus og guidede ture.

Hele Kim’s beretning kan læses i Vinpressen april 2017.