Don Muskat har en kraftig god muskat duft og smag. Den egner sig som smagstilsætning i rødvin eller til rosévin. Ikke særlig udbredt mere.

 

Oprindelse

Don Muscat er udviklet på Det Russiske Forskningsinstitut for Vin og Vindyrkning af J.I og I.P. Potapenco. Er fremkommet under arbejdet med at fremavle sorter, der har en god vinterhårdførhed. For at opnå den egenskab brugte de russiske forskere den asiatiske art Vitis amurensis. Den blev krydset med Precose de Malingre og et af resultaterne blev sorten Servernyj. Denne blev så krydset med en af Muscatdruens talrige varianter: Muscat Lunel.

Don Muscat er således en interspecifik sort – altså en sort fremavlet (i dette tilfælde) af to forskellige vinarter: V. amurensis og V. vinifera. V. amurensis er således en af Don Muscats “bedsteforældre”.

Druer og udbytte

Don Muscat får middelstore, meget velsmagende blå bær – i ret store og ofte meget tætte klaser. Den pressede saft er rødlig.

Sunde planter giver stort udbytte – så stort, at det ofte vil være nødvendigt et begrænse mængden af klaser for ikke at forringe kvaliteten. Udbyttet bør ikke overstige 1.5 kg per m2.

Har indtil nu modnet hvert år i Danmark – også hvor efterårsklimaet har været uhensigtsmæssigt. Har vist sig følsom over for koldt vejr i blomstringstiden – som f.eks. i 1998, hvor sorten (ligesom flertallet af de andre) stort set faldt ud, mens den i det vanskelige år 2004 gav udbytte. Den dårlige forsommer i 1998 påvirkede imidlertid ikke udbyttet i 1999, som tilfældet var med flere andre sorter.

Dyrkningsråd

Slægtskabet med V. amurensis gør, at Don Muscat springer tidligt ud om foråret. Den bør derfor ikke plantes på lokaliteter, der er udsat for majfrost. Sorten modner på almindeligt egnede steder omk. 10.- 20. okober. Det betyder, at den vil kunne modne næsten overalt i Danmark – naturligvis under iagttagelse af de almindelige regler for placering af vingårde her i landet.

Don Muscat har (heldigvis) ikke samme meget store vækstkraft, som flertallet af de interspecifikke sorter, vi dyrker herhjemme. En planteafstand på 1.00-1.30 meter vil være passende.

I Danmark går det udmærket med Don Muscat under beskærings- og opbindingssystemet Guyot. Men sorten er med en vækst i mange retninger ikke så let at styre under dette system, så hvis du har mod på det skulle du prøve en af de højere former med hængende skud, f.eks. Sylvoz. Det har samtidig den fordel, at det giver en vis beskyttelse mod vinskimmel

I forhold til de interspecifikke sorter med amerikansk “blod i årerne” er Don Muscat ret følsom over for angreb af vinskimmel. Forebyggende sprøjtninger er derfor nødvendig – i al fald i vingårde, der med årene har oparbejdet et vist smittetryk fra denne svampesygdom. I forhold til sorter af V.vinifera har Don Muscat dog en bedre resistens mod meldug.

Don Muscat er så vinterhårdfør, at den formentlig aldrig vil blive skadet af kulden i det danske vinterklima. Undtagelsen er dog, hvor der kommer 18-20 graders frost efter en varmeperiode, hvor saftstigningen er begyndt, som i vinteren 2002/03

Don Muskat er en specialdrue. Den tiltrækker sygdomme, og er ikke egnet som enkeltdrue i en vin. Men den har så god duft og smag, at den kan sætte prikken over i’et i en afstemt vin.

Erfaringer

Don Muscat har været dyrket i Danmark siden 1993, så erfaringerne med den er efterhånden rimeligt gode. Det gælder først og fremmest selve “dyrkningen” af sorten – altså druesætning, modning, sygdomme mv. Med hensyn til fremstilling af vin af Don Muscat-druer er erfaringerne endnu ret begrænsede. Der kommer kun få vine med Don Muskat til vinskuet. Og ingen med en særlig stor andel.

Der er ingen tvivl om, at Don Muscat er en god spisedrue. Men det synes efterhånden klart, at druen med sin udprægede muscat-duft og –smag ikke egner sig som enkeltdrue til fremstilling af rødvin. Derimod er der i 1999 lavet gode hvid- og rosé-vine af den. “Hvidvinene” får dog en ganske svag rosa farve.

Med den fine duft og smag, druen har, giver den et frisk pust til lettere rødvine, men druen bør tilsættes i moderate mængder.

Syre og sukker

Opnår hos de fleste danske vinavlere et sukkerindhold på 60-80 Oechslegrader. Det giver en alkoholprocent på 8-10. Den vil de fleste vinavlere nok finde for lav og derfor tilsætte sukker.

Godt modne druer har en syre på 8-10 g/l. Det betyder, at syrereduktion ikke er nødvendig.

Vinifikation

På dette område er der som nævnt indtil videre kun få erfaringer. Mere end 10-20% tilsætning til en rødvin anbefales ikke, idet druen har for meget muscatsmag og –duft over sig. 1-2% anses for tilstrækkeligt. Don Muskat er bedst til en vin, der skal drikkes ung, da smag og duft ændrer sig ved lang lagring, og ikke til det bedre.

Presset umiddelbart – altså uden skindkontakt – får man en svagt lyserød druesaft. Den røde farve forsvinder næsten helt under gæringen, men anes dog i “hvidvinen”. Udmærket som tør “hvidvin”, som med den valgte fremgangsmåde giver en vin en svag muscatsmag og –duft.

Presser man druerne og lader saften stå nogle timer på skallerne, får man en most, der som færdigvin vil have karakter af rosé. Jo længere skindkontakten er, jo kraftigere farve får vinen, og jo mere udpræget bliver muscatkarakteren.

Forsøg med at lave Don Muscat til en sød dessertvin (hvad muscatdruen ofte bruges til) er faldet heldigt ud i nogle tilfælde.