Cabernet Cantor

3b Cabernet Cantor Dyrehoej Vingaard 22092014 B Web

CABERNET CANTOR

af Søren Kofoed Nielsen

Blå interspecifik druesort. Solaris x Chancellor, krydsningsnummer FR 523-89 r. Cabernet sorten fra WBI Freiburg, der ikke er i familie med  Cabernet. Sorten er navngivet Cabernet på grund af behovet i Baden for en Merlot-lignende blandingspartner i de nyligt godkendte vinbetegnelser Cabernet cuvé eller Cuvé Cabernet, hvor kravet til druesorterne er at ordet Cabernet skal indgå i navnet.

 Cantor er en nyere sort, der endnu kun har en meget beskeden udbredelse i Danmark. Høstrapportens oplysninger om sortens evner i Danmark må stadig betragtes som meget foreløbige. Den er overvejende plantet i vingårde hvor forholdene af vinbonden er vurderet egnede.

God sort med mørkfarvet druesaft – meget modstandsdygtig overfor svampesygdomme. Ifølge WBI er Cantor den sundeste ikke Muscadinia sort de indtil nu har frembragt – klaserne er løse, så gråskimmel ses meget sjældent. Druerne kan derfor hænge længe, hvilket ofte er nødvendigt hvis tilstrækkelig modenhed skal opnås.

Cabernet Cantor lider ikke af stilksyge. Vinene leder tankerne hen i retning af Merlot og Syrah fra køligere vindistrikter.