Æblefestivalens Ciderkonkurrence

Aeblefestivalassens 2019

Ciderkonkurrencen afholdt under Æblefestival Assens kommune blev et tilløbsstykke. Midt i højsæsonen for æbleplukning, mostning og cider-opstart, var det alligevel muligt at få 13 cidere indleveret til konkurrencen. Ciderkonkurrencen blev afholdt i forbindelse med æbledagen i Magtenbølle (et af mange arrangementer i Æblefestival Assens Kommune). 

Ciderne var fordelt med 8 i den søde kategori og 5 i den tørre kategori. Både private og professionelle deltog i konkurrencen. Der bliver lavet god cider i Danmark, hvilket også afspejlede sig i det høje niveau for de indleverede cidere. Der eksperimenteres og udvikles på at lave gode cidere ude i de små hjem og på de store ciderier. Efter kåringen af vinderne var det muligt at smage på ciderne og der blev diskuteret gær, spontan gæring contra kulturgær, keeving, fadlagring, smagstilsætning af fx. hyldeblomst eller mælkebøttesirup, og mange andre ting man kan gøre ved sin cider. Det var en inspirerende oplevelse for deltagerne og for alle os andre interesserede, som var mødt frem.

Danish Outdor og cideriet Æblerov havde gavmildt doneret præmier til vinderne.

I kategorien sød cider vandt følgende:

Moust Cider (1. præmie),

Christopher Thorsing (2. præmie),

Christopher Thorsing (3. præmie) og Kåre Schultz (3. præmie)

I kategorien tør cider vandt følgende:

Brian Hyldborg(1. præmie),

Asbjørn og Marianne (2. præmie),

Moust Cider (3. præmie) og Jens Christian Pedersen (3. præmie)

Se mere om ciderkonkurrencen og æblefestivalen på hjemmesiden: www.aeblefestivalassens.dk